Annonce

Annonce

Svar: Rejse med eller uden barn


23. november 2014

Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Hej med dig

Hvor dejligt at høre, at det gik så godt med at passe familiens børn:)

Jeres dreng er 15 måneder gammel, når du skal af sted. Du skal af sted med dit arbejde, og der er ikke tale om ferie - hvis far tager med, så skal han og jeres dreng forsøge at få dagen til at gå, det kan de naturligvis godt, men du fortæller, at der vil være meget koldt og det lyder ikke som om, at der er noget særlig for dem at lave eller grund til at tage af sted - grunden er, at mor naturligt vil savne ham rigtig meget, for du har aldrig før været væk fra ham…

Jeg synes, at jeres dreng skal blive hjemme i Danmark sammen med sin far. Dagligdagen kan være mere eller mindre som den plejer, og far og søn kan hygge sig sammen. Jeres dreng vil naturligt godt kunne savne dig og kan også blive lidt ked af det, men han er ikke alene, han har sin far som også er primær omsorgsperson og som elsker ham højt, og det er også guld værd for de to, at have tid sammen.

Og ja - det kan være udmærket med skype eller at du ringer hjem, så jeres dreng kan høre din stemme og se sig, se at du ikke er forsvundet, men stadig eksisterer. Du skal dog ikke regne med, at han har lyst til at sidde og pludre med dig - men det kan hjælpe ham at se, du stadig er der. Far skal naturligvis også forklare jeres dreng at ...


Annonce

... mor kommer igen og berolige og betrygge. Hvis jeres dreng spørger efter mor "Moar?!", så kan far svare "Du savner mor, mor kommer igen" og "jeg passer på dig" eller lignende, så jeres dreng føler sig lyttet til og mødt. Men uden at far gør en masse ud af at tale om dig hele tiden. Fars fokus er, at nu hygger de to sig, og det kan de naturligvis sagtens:)

Jeres dreng kan komme i dagpleje eller vuggestue som han plejer, og far kan også hente ham tidligere, eller de to kan måske holde en fridag sammen, hvor de udnytter muligheden for at lave noget sammen bare de to - noget de ellers ikke ville gøre. Det kan være at tage i svømmehallen eller måske gå en tur i zoologisk have eller lignende - hvad far nu har lyst til. Det kan også være, at det sner de dage, så de kan køre ture med kælk...


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Du skal forberede dig på, at jeres dreng nok ikke vil flyve dig om halsen med det samme, du er hjemme igen, og han ser dig. Han kan godt virke lidt afstandstagende i starten. Det er okay, det er helt normalt og en måde han ligesom fortæller dig, at han ikke synes det er helt okay, at du bare sådan forsvandt. Her skal du bare være dig selv, vise ham, at du har savnet ham og rigtig gerne vil ham og være, som du plejer.

Håber du kan bruge dette videre og rigtig god rejse, når du når dertil:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Madras til barneseng

Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.

Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...

Læs mere i Babylex

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce