Annonce

Annonce

Brev:

Ikke falde i søvn om aftenen


23. november 2014

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Ikke falde i søvn om aftenen

Hej Helen

Tak for en god og brugbar brevkasse!

Vi har siden vores datter var 6 uger (nu 10 uger) haft problemer med at putte hende om aftenen. Det er desværre nogle opslidende seancer med ofte megen gråd på alt mellem 1,5-3 timer.

Indtil hun var 6 uger ammede jeg hende liggende i vores seng og vi flyttede hende så derefter over i sin vugge, hvilket for det meste fungerede uden hun vågnede. Alternativt sov hun i vores seng fordi jeg faldt i søvn under amningen.

For en måneds tid siden begyndte hun pludselig at blive urolig og begynde at græde ved brystet når vi lå i sengen, dog først efter en halv times tid hvor hun var faldet i søvn eller i hvert fald tæt på.

Så havde vi pludselig den udfordring at finde en ny metode at få hende til at falde i søvn på og vi forsøgte med at bære hende rundt (hun vil kun bæres på skulderen, ikke glad for at ligge i favnen), vugge i barnevogn, slyngevugge, diverse hvid lyd. Ja sågar været ude at køre bil 2-3 gange som nødløsning - oftest har det lykkedes os at få hende til at sove (efter en del gråd,) hun er dog vågnet allerede efter 5-20 min igen.

Indimellem endte de lange aftener alligevel ...


Annonce

... med at hun endelig fandt roen ved mit bryst i sengen - ofte et godt stykke over midnat.

De sidste 4-5 dage er hun igen begyndt at kunne ammes til ro i sengen - dog stadig ret sent ved 23-tiden. Vi har dog inden da alligevel forsøgt at lægge hende i barnevognen efter amning - idet hun falder i søvn i denne til hendes dagslure (oftest 2 stk a 2,5-3 timer.) Men hun græder højt fra det sekund vi lægger hende i barnevognen. Kan det passe hun kan mærke at nu er det sengetid og derfor helst undgå at falde i søvn for ikke at gå glip af noget?

I løbet af natten sover hun OK og falder i søvn efter amning uden gråd. (Ammes 3-4 gange i løbet af natten.)

Om dagen er hun glad og opmærksom, tager på som hun skal. Jeg ammer fuldt ud.

Mine spørgsmål til dig er:

- Hvorfor er det så svært at få hende til at sove om aftenen, når det går ok om dagen?

- Skal jeg bare fortsætte med at amme hende i søvn i vores seng så længe det fungerer?

- Hvis ja, hvordan kommer vi så videre derfra? Vi vil jo egentlig gerne kunne putte hende i sin vugge uden at det kræver vi også går i seng samme tid som hende.

På forhånd mange tak

Venlig hilsen
Tanja

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Feber

Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.

Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...

Læs mere i Babylex

Kræsenhed

Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.

Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.

Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.

I må respektere at der er noget mad,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce