Svar: Natten - 12 mdr.
Kære Anne-Mette
Tak for dit brev og dejligt at høre, at jeres datter spise mere om dagen og har en god rytme, hvor hun også sover godt om dagen:)
Det er helt okay, hvis jeres datter lige nu har brug for brystet kl 04 om morgenen. Hun har en alder, hvor der udviklingsmæssigt sker rigtig meget med hende, og når hun vågner på det tidspunkt, så skyldes det sandsynligvis, at hun drømmer. Derfor beroliger og betrygger det at få brystet, og derefter sover hun så videre igen. Det er helt fint at prioritere dette i en kort periode - men naturligvis skal hun ikke sætte antallet af amninger op, når I nu har kæmpet så længe for at komme væk fra brystet:)
Samtidig fortæller du, at hun virker sulten - tilbyder I hende godnatgrød før sengetid? Det vil være rigtig godt, hvis hun før hun puttes tilbydes en grød. Gerne en grovere grød som havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød. Det kan mætte hende lidt ekstra og gøre, at hun kan sove lidt længere, før hun vågner og har brug for mad igen. Grøden bør serveres separat fra aftensmaden og en rytme kan f.eks. være sådan, at I spiser aftensmad kl 17.30-18, herefter kommer hun i bad, gøres klar til natten. Tilbydes så en godnatgrød i køkkenet omkring kl 19, får børstet tænder og bliver så ammet og puttet ca kl 19.30… altså nok en lille smule senere end nu, men så hun netop kan nå at få sin grød.
Grøden skal give så meget mæthed, at hun stille og roligt kan undvære brystet. Amningen kan tilbydes, men afkortes mere og mere og tilsidst kan hun måske i stedet få lidt vand, hvis hun vågner, eller blot sove videre uden noget at drikke… Og igen skal far og datter måske sove sammen og mor sove et andet sted, så hun beroliges og får masser af nærhed, men uden at brystet er en mulighed:)
Derudover så vil hun, med den alder hun har nu, have glæde af en godnathistorie og en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende. Netop i 12-18 måneders alderen er det passende at introducere dette og det er i denne alder at børn begynder bevidst at kunne bruge en bamse ...
... eller lignende som substitut for mor og far. Fordelen ved en puttebamse eller lignende er, at det er hende selv der styrer behovet, hun kan nulre sin næse, kramme den, putte med den osv. når hun har lyst, og hun kan gøre det, uanset om I er der eller ej. Hun kan således bruge den, når hun er ked af det, træt, skal passes af andre osv. Den er hendes og den følger hende hele tiden, som mors bryst jo naturligt ikke gør.
Godnathistorien eller det at sidde ved sengekanten og tale lidt om dagen lærer hende at ligge stille, lytte, bearbejde nogle af dagens oplevelser, samtidig med at hun fornemmer at I er der, at I ikke går fra hende og at hun godt kan ligge og være tryg i sin seng.
Bøger, der er gode til godnatlæsning er små bøger, som ikke indeholder alt for meget tekst. Gerne med små sætninger, som er lette at forstå og hvor der samtidig er et billede der viser det, du læser op.
Da mine piger var små, var de f.eks. glade for en bog der hed Bamse. Den handlede om en brun bamse og der stod f.eks. "Her er Bamse, han er brun" - og så var der et billede af den brune bamse. "Bamse har et par blå bukser med seler" - og så var der et billede af bamse med blå bukser". "Bamse har en lille seng han sover i" - og så var der et billede af sengen. "Her ligger bamse og sover i sin seng" - og så var der billede af bamse i sengen osv., - en tekst og et billede på hver side.
Altså helt små korte sætninger, hvor du læser op, viser hende billeder, læser igen, viser billeder og på den måde inddrager hende lidt i det du læser. så du er der, beroliger og betrygger og hun lærer, at det er helt okay og faktisk hyggeligt, når hun skal sove :) Det er vigtigt, at hun netop forbinder det at skulle sove meget noget dejligt, trygt og rart - så hun, når hun vågner om natten af en drøm, kan kikke sig omkring og se, at hun stadig ligger i sin trygge og rare seng, og at alt er, som da hun faldt i søvn.
Håber du kan bruge dette videre til at få skabt lidt bedre aftener og nætter hos jer:)
Forsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor

