Svar: Ondt i maven
Kære Karina
Stort tillykke med lillesøster og velkommen tilbage, hvor dejligt at høre fra dig igen. Det lyder som om, at det går fint hos jer, og at I nyder at være en lille familie på fire, selvom fødslen har været lidt hård og lillesøster har ondt i maven…
Det er rigtig dejligt, at du fornemmer at du har fint med mælk og at lillesøster spiser godt. Det lyder også helt normalt, at hun lige nu spiser meget hyppigt og det er vigtigt og rigtig godt, at du netop lægger hende til begge bryster. Det tager ofte ca 3 uger at få etableret en amning - det vil sige at der går lidt tid med at mælkenmængden tilpasser sig hendes behov, og du er derfor nødt til at give det lidt tid.
Det er en fordel, at du har ammet før. Dine brystvorter vil måske være lidt større og huden lidt mere elastisk, og så er det også sådan, at du netop fordi du har produceret mælk før, naturligt vil have lidt flere mælkeproducerende receptorer i brystet - det er blandt andet derfor, at kvinder der har ammet før ofte får mælk lidt før, end førstegangsfødende kvinder. Og det er rigtig godt, og naturligvis skal du fortsat amme - men jeg ved jo også fra dine tidligere breve, at amningen tog lidt ekstra tid at få igang sidste gang, og at du hen af vejen supplerede med en flaske, hvilket er helt okay. Men det gør naturligt, at du denne gang er ekstra opmærksom, og jeg kan godt forstå, at du tænker "mon hun nu får mælk nok?" og du skal naturligvis også være opmærksom.
Du har nu ikke kun et barn, men to børn som du skal tage dig af og tiden og overskuddet til at amme, er der naturligt ikke på samme måde. Det vil kunne stresse dig, og det kræver en del ro at få amningen til at fungere. Derfor er det vigtigt, at du mærker efter og hele tiden forsøger at vurdere, hvad der fungerer bedst hos jer.
Lige nu lyder det som sagt rigtig fint, at du ammer hende, når hun viser behov. Og du gør det helt rigtigt, netop når du sikrer dig, at hun spiser godt fra begge bryster, sørger for at holde hende igang, skifter mellem forskellige ammestillinger osv. for at sikre, at hun "tømmer" brystet bedst muligt og dermed får den federe mælk med ud, som giver mere ro i maven… Det lyder ikke som om, at du lige nu kan gøre så meget andet end det du gør:)
Du kan være opmærksom på, hvad du spiser. Der er ikke belæg for at sige at visse fødevarer kan give mavekneb gennem modermælken, men ikke desto mindre oplever nogle mødre, at det er tilfældet… Det anbefales at du spiser varieret, og spiser som du har gjort i graviditeten og som man normalt vil spise. Men du kan godt overveje, om du indtager noget, som kan give lidt uro hos din datter. Det kan være kaffe, løg, krydderier, chokolade, jordbær og forskellige kåltyper, som mange kvinder oplever kan påvirke barnet gennem modermælken. Fødevarer som har tendens til generelt at kunne give os alle lidt ekstra luft i maven, påvirker nogle børn via mælken. Også her gælder, at de fleste børn sagtens vil kunne tåle mors mælk, hvis mor spiser varieret og oplever man f.eks. problemer med jordbær ...
... eller chokolade, så opstår mavekneb ofte kun, hvis mor spiser en hel plade marabou eller spiser en hel bakke jordbær. Så spis lidt af det hele :)
Hvis du oplever at din datter reagerer på noget, du har spist, så vil hun ofte reagere med det samme, altså inden for ½-1 time efter amning og problemet vil ofte være ovre næste gang du lægger til brystet. Det vil sige, hvis du ammer med ca 3-4 timers interval - og lige nu ammer du jo hyppigere, hvilket er helt okay, da du som sagt er nødt til at følge din datters behov.
Du skal naturligvis også være opmærksom på, at hun har rigtigt fat og dier korrekt ved brystet. Det er vigtigt, for at hun kan stimulere og tømme brystet bedst muligt. Læg derfor mærke til, om hun i løbet af amningen har tendens til at glide ud på brystvorten og die yderligt - så vil det være en god idé, at du tager hende fra, får hende til at gabe rigtig godt op og lægger hende til igen.
Læg også mærke til, om hun har tendens til kort tungebånd. Når hun rækker tungen frem, bliver hendes tunge så hjerteformet på spidsen? Kan du se tungebåndet stramme under hendes tunge? Det vil også have betydning for hendes evne til at die og dermed få "tømt" brystet godt.
Hun er som sagt så lille, at amningen endnu ikke er etableret, og du er nødt til at give det tid og se hvad der sker - men naturligvis hjælpe hende med at spise, die bedst muligt osv. Og så må du se hvad tiden bringer. Så længe hun dier længe, og du fornemmer at hun tager godt fra, så har hun, som du skriver, behov for mælken, så lyder hun sulten, og det er vigtigt, at hun kommer til brystet. Men når du begynder at fornemme, at hun bliver mere mæt og begynder at kunne sove et lidt længere søvnstræk før hun melder sig igen, så kan du overveje om hun skal tilbydes en sut.
Det kan berolige og give hende ro i maven netop at sutte - det at sutte hjælper luft og mad igennem mave- og tarmsystem uden at der kommer ekstra mad derned, og på den måde kan der gå lidt længere tid imellem amningerne. Men sutten bør ikke introduceres før amningen er etableret, og når den gives, så bør den ikke gives, før du er sikker på, at hun er fyldt godt op med mælk. Det er vigtigt, at hun ikke bruger kræfter på at sutte på sutten og derefter så ikke har kræfter til at tage ordentligt fra ved brystet.
Og så skal du også være opmærksom på at hjælpe hende godt med at bøvse. Når hun skal bøvse, skal hendes ryg være så rank som muligt og hold gerne hendes arme lidt højt, på den måde finder luften bedre vej op. Hun kan ligge hen over din skulder, men bør så ligge så højt at hun har armene oppe ved din skulder, altså ikke kun ligge på din brystkasse. du må gerne klappe med små lette klap på blenumsen og op af ryggen for på den måde at hjælpe luften op og ud. Jo mere luft der kommer ud som en bøvs, jo mindre luft skal der igennem maven og jo mere ro kommer der ofte også i maven:)
Jeg håber du kan bruge lidt af alle disse tanker videre og jeg glæder mig rigtig meget til at følge jeres lille familie igen :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

