Annonce

Annonce

Svar: Vågner grædende - 6 mdr.


2. december 2014

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej md dig

Tak for dit brev :)

Lillesøster græder, fordi hun stadig er i sovende tilstand. Hun befinder sig i den dybe søvn og reagerer derfor ikke på dine kærtegn, din ro og brystet. Og det er derfor du føler, at du er nødt til at vække hende og starte forfra… Det er naturligvis uholdbart i længden, jeg er helt enig:)

Det er trygt, nært og dejligt at I sover sammen. Det må I gerne og jeg har fuld forståelse for at du endnu ikke vil lægge hende på eget værelse. Det kan også virke som et stort spring at gå fra mors trygge favn ind i egen seng på eget værelse, så i stedet vil jeg foreslå dig, at du forsøger at øge den fysiske afstand mellem jer lidt af gangen.

Det vil være rigtig godt, at du ligger ned og ammer hende. Og så skal du prøve at få hende til at nå dertil, hvor hun ikke falder i søvn med brystet, men dier, slipper, smiler til dig og triller om på siden og falder i søvn. Så hun stille og roligt lærer at sove uden at have brystet i munden. Og du må her gerne lade hende ligge, hvor hun er. Naturligvis sikre dig, at hun ikke kan trille ned af din seng og komme til skade, men så hun lige nu ikke mærker skiftet fra din favn og ned i seng.

Jeg vil deruodver foreslå dig, at du kobler tremmesengen til din seng. Fjerner tremmerne fra den ene side og sætter sengene sammen. Igen naturligvis sikre dig, at det er sikkerhedsmæssigt ...


Annonce

... forsvarligt. Når du på den måde kobler jeres senge sammen, så kan du være lige ved siden af hende, berolige hende med din hænder, kærtegn og nærhed, så hun hele tiden kan mærke at du er der, men så hun samtidig lærer at sove i sin seng. Hun kan på sigt således blive ammet i din seng, slippe, registrere at sove uden brystet, blive flyttet til egen seng, stadig med dig tæt ved sig og hvor hun mærker din nærhed, men hvor den fysiske afstand mellem jer er lidt større og når hun kan dette, så kan hun flyttes på eget værelse og sove trygt i sengen, som hun har lært at sove i:)

Det er helt okay, hvis hun vågner, når du selv går i seng - her skal du bare tage hende op, amme hende rigtig godt, evt. skifte hende og amme hende og så putte hende i egen seng og hjælpe hende til at sove videre der. Dette drømmemåltid kan hjælpe hende til at sove et længere søvnstræk først på natten, hvilket du naturligvis også har rigtig meget brug for:) Hvis hun ikke vågner, kan du også nogle gange vælge at tage hende op og amme hende i søvne og derefter putte hende tilbage i seng igen. Og mange gange vil det faktisk godt kunne lykkes at hun netop sover i egen seng først på natten - og når hun så vågner og har brug for dig midt nat eller tidlig morgen, så er du der naturligvis for hende igen:)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke:)

Og rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Du har efterhånden reddet mig nogle gange. Jeg er meget taknemmelig for din rådgivning, især nu hvor jeg befinder mig i udlandet og er mor til mit første barn, hvilket betyder, at alt er nyt.

Hilsen
Mor i udlandet


Annonce