Brev:
Nattesøvn - 18 mdr.

Hej Helen
Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores søn som aldrig har været et udpræget sovebarn. Der er dog forbedringer at spore.
Han startede vuggestue i juni (1 år gammel i juni), og i den første lange tid sov han 2 korte lure om dagen. Nu er vi endelig kommet ned på 1 lur om dagen, hvilket dog har været svært. Han sover ca. 2-3 timers lur, men vågner tit efter 45min/1time. Han får sutten og lægger sig som oftest til at sove videre (men skal altså hjælpes).
Han kommer i seng om aftenen kl. 19.30/20.00. Vores aftenritual er kort. Han får en lille smule Yoghurt med havregryn og vand til. Vi børster hans tænder, og han sidder og putter hos os indtil han er helt klar til at komme i seng. Når han lægges i seng, er der mørk på nær en vågelampe og sprækken af lys fra døren. Han har en lille "spilleko" som spiller hans aftensang, og imens laver jeg rolig trykmassage når han ligger på ryggen i sengen. Trykker stille og roligt hans krop igennem, startende fra fødderne og op ad - gør det to gange. Kysser ham godnat, putter ham, og siger godnat og sov godt og går ud. De fleste aftener ligger han og vender og drejer sig lidt evt. sætter sig op og lægger sig i modsatte ende af sengen, men falder i søvn uden bøvl. Indimellem må vi ind og give ham sutten fordi han er ked af det, men at få ham til at sove er sjældent et problem, og tager max 15 min.
I ...
... løbet af natten vågner han som oftest 2-3 gange, er ked af det og kan hjælpes til at sove videre med sutten. Hvis han ikke får sutten, når han at vågne helt op, og er sværere at få til at sove igen. Han har i sit 1½ års liv blot sovet helt igennem 3-4 gange. Og det vil vi rigtig gerne ændre på. Han vågner om morgenen mellem kl. 5-6.
Som situationen er nu, sover han i vores soveværelse. Vi har ført forsøgt at lade ham sove i soveværelset alene og selv ligge i stuen (da vi ikke kan give ham eget værelse uden at lave hele lejligheden om). Vi prøvede det i ca. 1½ uge, og var ved at gå helt død i at skulle gå ind på soveværelset hver gang han vågnede, i stedet for blot at række ud efter sutten, putte den i hans mund og sove videre. Han vågnede i hvert fald lige så ofte som når vi lå ved siden af.
Så spørgsmålet er, har du fif til hvordan vi lærer ham at sove igennem selv - hvordan vi lærer ham at komme videre i søvnen uden vores hjælp? Og kan vi det uden at give ham eget værelse? Ingen af os snorker, men jeg kan selvfølgelig ikke vide om vi forstyrre hans søvn.
På forhånd tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
Pyllermor :-)
P.S. Han har altid været meget påvirket når han er i tigerspring og sover som oftest rigtig dårligt, er meget mere tryghedssøgende. Han er i gang med sidste tigerspring i øjeblikket (1 uge tilbage), men er nogenlunde tilbage til normalen.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.