Annonce

Annonce

Svar: Natteskræk - 13 måneder


8. december 2014

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anne-Mette

Tak for dit brev :)

Det kunne gode lyde som om, at din datter har et anfald af natteskræk - det ses netop først på natten, da barnet stadig sover, så vil man netop opleve, at trøst og beroligelse ikke virker, at man bliver skubbet væk, og at barnet ikke vil holdes om.

Man kan have forskellige grader af natteskræk. Hos nogle børn er det skrig, sætte sig op, tale konfust, virke frustreret osv. og det var få minutter og så kan barnet blive lagt ned igen og sove videre. Hos andre børn kan det være så voldsomt, at barnet yder skade på sig selv, hiver hårtotter ud af hovedet, river sig i huden, slår sig selv eller lignende.

Under et anfald af nattekræk vil barnet ofte også have øget vejrtrækning, blodtrykket hæves, hjertet slår hurtigere, barnet sveder og på mange måder vil barnet virke til næsten at have et "angstanfald".

Det er korrekt, at man så vidt muligt skal forsøge at få barnet ned at ligge og hjælpe det videre i søvnen. Ikke tale for meget, ikke være for aktiv, men forsøge med kærtegn og beroligelse, dynen på igen osv. at se om man kan lulle barnet videre ind i søvnen. Men der er jo aldrig regler uden undtagelse og hvis man har et barn, som reagerer voldsomt, så kan det være nødvendigt at vække barnet. Her skal man så være opmærksom på, at barnet jo har sovet og derfor ikke forstår, hvad der foregår. Ligesom man skal give barnet tid til så at mærke træthed igen og atter føle sig parat til at sove og det kan sagtens tage en times tid…

Hvis man føler det nødvendigt at vække barnet, så gøres det bedst ...


Annonce

... ved at tænde lys, tage barnet op, gå ind i stuen, tænde for fjernsynet eller lignende - og måske skal barnet have lidt at drikke. Og så må I sætter jer, læse lidt i en bog osv. og når din datter så atter virker parat til at sove, så puttes hun igen.

Og nogle gange så kan man faktisk også med fordel gå ind og tilbyde barnet lidt at drikke før anfaldet kommer. Mange børn vil have anfaldet så fast, at man næsten kan sætte uret efter det. Man ved f.eks. at anfaldet ofte kommer kl 23 og så kan man gå ind til barnet kl 22.50 og tilbyde barnet lidt at drikke. Lige få barnet op at sidde, få lidt væske og så lægge barnet ned igen. Det hjælper, fordi man får hevet barnet lidt op i søvnstadie, så barnet ikke sover helt så dybt og derved kan man være heldig at anfaldet af søvnskræk ikke opstår - det opstår nemlig i den dybeste del af den dybe søvn.

Anfaldet vil ofte komme en, nogle gange to gange, men sjældent mere. Og det vil komme først på natten. Mareridt vil til gengæld ofte komme hen mod morgenstunden.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Lægen vil ofte ikke kunne gøre noget ved det. Det er tiden der må arbejde - anfald af natteskræk bliver ofte mindre med alderen og det er f.eks. sjældent at voksne har det, men det forekommer:)

Og ja - det kan faktisk godt være arveligt. I hvert fald er der flere, som fortæller, at de hører historier fra de var børn, at de selv har haft det sådan. Det samme gælder at gå i søvne - her vil bedsteforældre ofte også kunne fortælle at forældrene har gjort det samme…

Håber du kan bruge dette videre:)

Fortsat held og lykke og rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce