Svar: Vågner grædende om natten
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er dejligt at høre, at de går godt med amningerne og at jeres datter nu trives med to amninger - aften og sen aften. Det lyder rigtig fint:)
Der sker udviklingsmæssigt meget med jeres datter lige nu. Hun er sandsynligvis igang med at kravle og motorisk rent fysisk bevæge sig væk fra jer. Hun er også i dagpleje om dagen og oplever derfor adskillelse her og det er helt naturligt, at hun om aftenen og først på natten søger ekstra fysisk kontakt og nærhed. Det er derfor vigtigt, at I lader hende mærke, at I er der, passer på hende og at hun trygt kan sove.
Alt hvad hun oplever om dagen skal naturligt bearbejdes og det bliver det, når hun drømmer. Derfor vil hun også godt kunne vågne med gråd, virke klyngende osv. ligesom hun faktisk også kan grine i søvne - netop fordi hun drømmer.
Når I skal hjælpe hende videre i søvnen, så er det vigtigt, at I forsøger at finde ud af, hvad hun har behov for. Hvis hun er nødt til at komme op, blive beroliget i jeres favn eller komme over og putte sammen med jer i jeres seng, så skal I naturligvis gøre dette. Men hvis I kan få hende videre i søvnen ved at tilbyde lidt vand, lægge hende om på den anden side, putte dynen omkring hende, holde hænderne på hende osv. så er det en god idé at gøre det, så hun hjælpes til at sove videre i sin seng.
Lige nu lyder det som om at I enten går rundt med hende eller sætter jer på gulvet og leger med hende - og det er ikke nogen god idé. Så lærer hun at det er sådan det foregår kl 23-24 om aftenen og hun skal jo helst lære, at om natten sover man. At lege med legetøj og gå rundt hører til om dagen, hvor man er aktiv. Prøv derfor om I kan undgå at gøre disse ting, når hun vågner og se om I evt. kan putte jer med hende og på den måde signalere, at det er sovetid og ikke legetid.
Derudover er det relevant at se på hele dagens rytme, for det har naturligt betydning for hende søvn, hvordan dagen er skruet sammen - altså hvornår hun spiser, hvornår hun sover, hvornår hun er aktiv, hele dagen igennem. De fleste børn i denne alder har brug for 14 timers søvn i døgnet og det kan f.eks. være fordelt sådan, at hun sover 3 timer i løbet af dagen og 11 timer om natten. Hun kan ...
... f.eks. sove 1 time om formiddagen og to timer til middag. Og så sove nattesøvn fra kl 20 til 07… Hvis hun f.eks. sover mere om dagen, så kan det være forklaringen på at hun vågner om natten og derfor skal I måske ind og se lidt på dagsrytmen.
Hendes indtag af mad og væske vil også have betydning. Det er vigtigt, at hun ikke vågner fordi hun egentlig er sulten eller har brug for mælk eller vand. Det vil f.eks. være relevant at hun tilbydes en godnatgrød nu, som en fast del af hendes putteritual.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand eller mælk af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur, sover ca 1 time
Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg eller varm frokost. Kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også meget gerne mos. Vand af kop.
Tilbydes en banan og en kop mælk og puttes til middagslur ca kl 13 og sover her gerne 2 timer
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop.
Før aftensmad - tilbydes lidt kogte grøntsager eller lignende at spise selv. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Udgangspunktet er almindelige børnevenlige retter. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød i køkkenet, gerne sammen med lidt lun mælk af en kop. Her er klokken 19.30. Får herefter børstet tænder.
Ammes og puttes til natten ca kl 19.45-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med grød.
Ud over fokus på dagsplan, indtag af mad, mælk, væske og tidspunker for søvn osv. dagen igennem, så skal I naturligvis også være opmærksomme på, om hun vågner fordi hun har ondt. Det kan være ondt for tænder eller ondt i ørerne, eller hun kan have fået en blærebetændelse.
Jeg håber I kan bruge lidt af dette videre og har fået lidt idé til, hvad årsagen kan være hos jer og hvordan I kan komme lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire

