Annonce

Annonce

Svar: Opdragelse 8 mdr.


8. december 2014

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Stine

Tak for dit brev - og hvor dejligt at høre, at du ønsker dig min bog om børn og opdragelse i julegave, tak:)

Man kan ikke forkæle sit barn med kærlighed, omsorg og nærhed og jeres dreng er nu i separationsfasen, hvilket betyder, at han øver sig i at være lidt på afstand af jer. Han kryber, ligger for sig selv på gulvet og er i løbe af dagen mere på gulvet end i fav og det er helt normalt og helt okay - men for at kunne adskille sig, separere sig, må man nødvendigvis føle sig knyttet til og derfor vil han lige nu kunne virke ekstra klyngende, vil helst være på arm, græder når I går i køkkenet og lader ham være alene i stuen, ligesom han også kan græde, når han skal sove eller i løbet af natten.

Og naturligvis skal I være der, vise ham, at han ikke er alene, at han trygt og roligt kan sove, fordi I passer på ham. Han er så lille, at han ikke forstår, hvor I er, når han ikke kan se jer. Derfor græder han, hvis I går fra ham. Han kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke, om I er væk i 5 minutter eller i 5 timer. Han har brug for at se jer og mærke jer, for at forstå at I ikke er forsvundet, at han ikke er ladt alene i verden.

Det betyder ikke, at I skal reagere me at tage ham op, hvis han siger noget - nogle gange kan I godt på afstand betrygge og berolige "hej skat, jeg er lige her", eller "sshh-ssshh, det er okay, jeg er her" eller lignende. Så I reagerer og han hører at han ikke er alene, men samtidig lærer at han ikke nødvendigvis behøver komme op i jeres favn. Og andre gange vil han netop have behov for jeres favn, skal lige op, have et kram og kan så sættes ned på gulvet igen og lege lidt videre selv.

Og det samme om natten - her skal i naturligvis vurdere, om han græder, klynker, ligger uroligt fordi han drømmer og skal hjælpes videre i søvne i sin egen seng, eller om han har brug for at mærke jer helt tæt på, for at fornemme, at I ikke har forladt ham. Og har han tydeligvis brug for at komme over i jeres seng, så må han selvfølgelig gerne det.

Nogle gange kan det være en ...


Annonce

... rigtig god idé at koble tremmesengen til forældresengen. Fjerne den ene side af tremmerne og sætte sengene sammen - naturligvis sikre, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. På den måde kan han stadig blive puttet i sin egen seng og lære at sove der, men I kan være lige ved siden af ham, lægge en beroligende hånd på ham, så han kan mærke, at I er der og sove videre, hvor han er. Og har han brug for det, kan han også trille, kravle, krybe over til jer og få den nærhed han søger.

Med hensyn til at pille i alt og undersøge alt, hvad han kan komme i nærheden af, så er det helt naturligt. Han har en stor udforskningstrang og til en vis grad skal han have lov til at undersøge verden. Derfor skal du fjerne ting, som kan være farlige for ham, små ting, som han kan komme i munden, giftige ting, større ting, som han kan trække ned over sig selv, løse ledninger, skarpe kanter osv. Det vil være en rigtig god idé at gennemgå jeres hjem i børnehøjde og gøre det børnesikkert.

Og så er afledning lige nu det allerbedste. Når han piller ved noget, som du ikke vil have han skal røre ved, så tilbyd ham et alternativ. Giv ham noget som er okay og aktiver ham med dette i stedet. Putter han hele tiden noget i munden, så kan afledning også være at sætte ham i den høje stol og tilbyde ham noget at drikke eller spise. Det bedste lige nu er altså at hjælpe ham med at dreje fokus:)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Han begynder at kunne forstå et nej og han begynder at kunne ryste på hovedet og på den måde efterligne dit udtryk, når du siger nej - han spejler sig i dig. Men han ved naturligt ikke hvad det betyder og hans lyst til at undersøge vil naturligt overdøve det lille nej - så lige nu afledning, afledning, afledning…

Ud over min bog om opdragelse, så kunne min bog "Helens bog om dit barns udvikling" også være noget for dig. I den beskriver jeg netop barnet fra 0-3 år og hvorfor børn gør som de gør, hvordan de lærer, oplever verden og hvordan vi skal reagere på dem og på det de gør:)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

- Og rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Donorhjælp

Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:

1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.

Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.

Læs mere i Babylex

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for svar om valg af skole. Som altid er du utrolig dygtig til at "stille skarpt & zoome ind". Det er en gave!

kh Lene


Annonce