Svar: Kun sut om natten?
Kære mor
Tak for dit brev og dine mange tanker:) Jeg tror, du har helt ret, når du fornemmer, at jeres datter bruger sutten til at koble fra og skifte situation, når hun bliver hentet. Det er tydeligt, at sutten har en god virkning her, og hun ved, at når mor kommer, så er det okay at sidde lidt, få sutten og mødes på den måde - men når du ikke er der, så skal den ligge på sin plads. Og jeg synes, det lyder helt okay, at hun lige nu får lov til at få sutten, når du henter hende.
Af hensyn til hendes tænder og også hendes sprog, så er det dog en rigtig god idé, hvis I kan holde fast i at sutten i løbet af eftermiddagen og aftenen ikke skal være i munden hele tiden. Måske kan I hjemme finde en fast plads til den, så hun hovedsageligt får den, når hun skal sove. Det er vigtigt, at hun ikke taler med sutten i munden, og at I beder hende tage sutten ud, når hun taler. Ligesom I skal være opmærksomme på, om hun bruger sutten så meget, at hun kan få suttebid.
Når hun nogle gange viser behov for sutten, så prøv om I kan aflede hende, tilbyd hende f.eks. noget at spise, mad at sutte på og gumle på, noget at drikke osv. som alternativ, så ...
... hun "glemmer" sutten lidt og kommer videre uden at få sutten hver gang:)
For nogle børn er sutten en kær ven, og de har rigtig svært ved at skulle slippe den, og for andre børn er sutten pludselig ikke interessant, og de giver den gladeligt væk til julemanden, hænger den på suttetræet eller lignende. Her er børn så forskellige, og hvordan jeres datter reagerer må tiden vise - måske går det ligesom med brystet, og så er det rigtig fint at lade tingene gå af sig selv og ikke presse noget igennem, hvor de så ender med utrøstelighed…
Jeg tænker derfor, at det vil være rigtig godt, at holde fast i at sutten ikke begynder at blive brugt ekstra, at hun får den, når hun tydeligt har behov for den, men at I derudover naturligt forsøger at vænne hende fra, at skulle have den hele tiden. Og så må I se hvad tiden bringer.
Hvis tandlægen siger, at hendes tænder begynder at tage skade, så skal I naturligt af med den hurtigt, men hvis det ikke er tilfældet, så vil en langsom nedtrapning naturligt være helt okay:)
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre og ønsker også alt det bedste til jer og jeres lille familie :)
Og rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

