Brev:
Opdragelse og søvn - 2 år, 10 mdr.
Kære Helen.
Min kære datter Agnete som er næsten 2 år og 10 mdr. Hun er startet i børnehave her den 1. december. Hun er glad, afbalanceret og viljestærk. Det er ordene hun fik med fra dagplejetiden.
Jeg er alene med hende og må nok indrømme at jeg er den eftergivne opdrager. Jeg har svært ved at få sat grænserne og det hænger selvfølgelig sammen med at jeg selv har været opdraget med frygt og trusler. Jeg kan godt mærke at det slider på mig at være eftergivende og ikke have faste grænser.
Men på et punkt er jeg ret nøjagtig og det er ved sengeritualet. Jeg bruger maks en halv time på putning. Vi går op på Agnetes værelse kl.19, hun kommer op i tremmesengen. Vi læser eller synger. Hun er ikke altid interesseret i det, har alt muligt andet i hovedet og er ofte ikke faldet til ro når hun når op i seng. Jeg synes ikke jeg har held med at få ro på hende. Jeg ligger oftere og oftere bogen eller sangbogen væk, når hun ikke hører efter og ikke fokuserer. Nogen gange får hun en række pixibøger og vil gerne kigge i dem. Så siger jeg godnat og går ned. Uanset om hun ligger og læser i bøger eller er blevet puttet, så brokker hun sig over at skulle sove. Hun kalder og hyler påtaget og finder på undskyldninger for at jeg skal komme op. Jeg har som regel stået neden for trappen og fortalt at hun skal sove, men har ...
... læst at du mener jeg skal sige hun skal slappe af. Jeg undre mig over at hun bliver ved, hun har gjort det her i månedsvis. Hun fortæller ikke at hun er bange. Men nogen gange vil hun ikke sov/har ikke lyst. Det har hun fortalt en enkelt gang.
Både i denne situation og i andre situationer har jeg svært ved at finde måden at gøre tingene på. Skal jeg svare min datter hver gang hun kalder på mig eller græder påtaget?
Jeg mangler alternative måder at sige fra på også i andre sammenhænge for jeg kan mærke jeg har et mønster med allerede inden jeg svarer, som handler om at tænke at jeg ikke kan finde en god måde at gøre det på og så bliver jeg noget mere hård og kontant og det hjælper bestemt ikke på noget som helst. Hvor meget kan et barn på næsten 3 år forstå?
Jeg har fx svært ved at få hende til at tage overtøj på om morgenen, hun vil hellere putte i dynen. Hun vil ikke have skiftet en ble og det har resulteret i flere kradsemærker i ansigtet og generelt er det det hun gør, når der er noget hun ikke vil, som jeg siger hun skal - så kradser hun mig. Jeg har fortalt hende mange mange gange at hun kan sige at mor er dum i stedet, men ligemeget hjælper det, hun river mig.
Så jeg leder både efter generelle råd og specifikt en forholden sig til om jeg håndtere sengeritualet ok.
Kærlig hilsen
Agnetes mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder