Brev:

Græder ved aflevering - Hvad skal vi stille op?

---

Hej Helen,

Jeg skriver til dig fordi jeg er nået til det punkt, hvor jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre.

Lidt om William:
William er 2,5 år (næsten) Han er fra juli 2012. Han er, tror jeg, et meget sensitivt barn. Da han var spæd var den første gang vi hørte til sensitive børn. Han var nemlig meget urolig og sov ikke så meget. Nogle gange kun fordi der lige havde været gæster et kort øjeblik. Eller ved overstimulering. Siden har jeg først mærket til det sensitive nu.

William har altid været glad for at komme i dagpleje, og har været super nem at aflevere om morgenen. Hvilket har været dejligt for jeg har jo hørt at mange forældre har haft problemer med. Jeg har haft en del ledighedsperioder så William har været privilegeret at jeg har kunne hente ham tidligt, og nogle dage har han haft helt fri.

MEN… Så sker der pludselig ændringer i dagplejen. I foråret kommer der to nye børn og så er der pludselig 5 børn om dagplejens opmærksomhed og de to nye kræver jo ekstra. Og jeg ved der starter et nyt barn til foråret 2015 igen.

I oktober stopper så den dreng jeg har indtryk af at William leger lidt med. Ikke nok med det så stopper der endnu en pige i november. Det vil sige nu er der pludselig ingen ældre end William og nu er han lige pludselig den store. Og der er alligevel stor aldersmæssig forskel på de små og William.

I oktober finder jeg ud af at jeg venter barn nr 2 og bliver efterfølgende dårlig med kvalme og ekstrem træthed. Vi er selvfølgelig glade fordi det er planlagt, men det er her omkring det begynder at gå galt med William. Han bliver ked af at komme i dagpleje. Han græder meget ved aflevering men dagplejen siger han ellers er glad i de timer han er der (lige nu henter jeg ham kl 12 hver dag) nogle gange bliver han ked af det mens han er i dagplejen ...

---

---

... fordi han tænker på mig men så får han sutten, fortæller hun.

Det bekymrer mig at han reagerer sådan. En dag var han så ked at det. Ja, jeg vil nærmest betegne det som dybt ulykkelig, at han var helt fjern. Jeg havde på det tidspunkt mest lyst til at gå ind efter ham igen med det samme! Han har også sagt en dag jeg kom for at hente ham: ”jeg har været så bekymret for dig”. Er det normalt at en 2,5 årig siger sådan? Jeg tror han er et meget tænkende barn og han har også et stort ordforåd men alligevel?

Her hjemme har tingene også forandret sig. Han sover ikke længere på sit værelse. Det vil han ikke. Vi har flyttet sengen ind til os men han ligger stadig i mellem os. Ellers er han en glad dreng, fuld af god fantasi og han leger rigtig godt. Han elsker at være hjemme! Men jeg må helst ikke gå og siden sidste uge hvor far har været meget væk, må han heller ikke gå. Så bliver han ked af det. Jeg er meget i tvivl om hvordan jeg forklarer ham tingene så han forstår dem. Han forstår meget men vil ikke sige noget der gør tingene værre.

Jeg har i dag sagt til dagplejen at jeg ønsker et møde med hende og den tilsynsførende pædagog for jeg behøver simpelthen en løsning på hvad jeg skal gøre og evt. snakke alternativ. Vi ønsker selvfølgelig ikke at melde ham ud men han skal bare ikke gå og være ked af det lige så snart vi nævner dagplejen for ham, helt indtil juni hvor han starter i børnehave.

Jeg er pt sygemeldt men ved jo ikke om jeg bliver sendt ud i noget arbejde inden maj hvor jeg går på barsel. Jeg har jo et eller andet sted mest lyst til at holde ham hjemme hver dag men er blevet det frarådet fordi han så havde sværere ved at starte op i børnehave - Jeg er ikke nødvendigvis enig!

Håber du kan finde hoved og hale i det hele.

Venlig hilsen og glædelig jul

Fra Malene

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---