Svar: Mad i hånden - 7 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er rigtigt, at du gerne må begynde at tilbyde din datter mad i hånden, som hun selv kan sidde og gumle på, opbløde med spyt, gnaske i osv. MEN med 8 tænder skal du naturligvis være ekstra opmærksom, for hun får let bidt et stykke af, og derfor må hun aldrig sidde uden opsyn!
En kartoffelbåd bagt i ovnen kan være en god idé. Den er meget blød i midten og let at sutte på. Hun må også gerne få et stykke brød uden kerner, en skorpe, eller ristede rugbrødsbjælker, men du skal naturligvis være særlig opmærksom her og udskifte det hun sidder med løbende. Æblebåde, gulerod og lignende hårde fødevarer må hun IKKE få! Det knækker meget let, og hun vil meget hurtigt kunne få bidt et stykke af!
Jeg kan godt forstå, du er lidt urolig for det og i jeres situation kunne en god overgang måske være at bruge et frugtnet. Det laver blandt andet Nuby. Det giver naturligvis ikke samme fornemmelse af mad i munden, men det vil give hende fornemmelsen af at sutte, smaske, smage og på den måde kan det godt være med til at forberede til at hun spise lidt mere selv - og så er du sikker på, at hun ikke får bidt stykker af.
Derudover vil det være rigtig godt, hvis du forsøger at tilbyde hende lidt grovere grødtyper som havregrød og flerkornsgrød, ligesom du gerne må prøve at tilsætte lidt kogte ris, små stykker fisk, kød osv. i hendes grøntsagsmos, samt ...
... måske mose nogle af grøntsagerne med en gaffel i stedet for en blender, så hun på den måde stille og roligt vænnes til lidt mere bid.
Ud over at mad i hånden er med til at styrke hende mundmotorisk, fordi hun får en fornemmelse af, hvor langt ind i munden man kan komme maden uden at stimulere brækrefleksen, ligesom hun øver sig i at bruge sin tunge, gummer og kæbe, så vil det også være med til at forlænge måltidet lidt og kan således nogle gange gøre, at hun vil spise lidt mere skemad. Det at starte med lidt mad i hånden, forbereder hende til at det er spisetid,så hun er mere klar til at spise, når du giver hende skemaden, så får hun lidt af en ske, gumler selv lidt videre på sin "håndmad" og du giver lidt på skeen igen. Det kan alså nogle gange være med til at øge hendes indtag af skemad lidt, hvilket du jo arbejder på, så hun ikke behøver søge brystet så hyppigt om natten…
Når du om en månedstid begynder med små rugbrødshapsere, så vil det være rigtig godt at du giver dem med fingrene. Prøv om du kan få en lille haps lagt ind i siden af munden på hende, så hun med det samme tygger sammen på den. Det kan gøre det lettere at spise dem:)
Giv hende også allerede nu vand flere gange undervejs i måltidet, så hun hjælpes med at få opblødt og sunket maden, som hun har i munden.
Håber du kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke og fortsat rigtig god appetit!:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

