Annonce

Annonce

Brev:

Søvnproblemer med 4,5 måned baby


6. januar 2015

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Søvnproblemer med 4,5 måned baby

Kære Helen,

Tusind tusind tak for en rigtig fin brevkasse – den har hjulpet os adskillige gange!

Vi har fået udfordringer med vores lille dreng på 4,5 måned i forbindelse med at falde i søvn om aftenen og efterfølgende mange opvågninger i løbet af natten. Det skal lige siges at vi har din bog ”Børn og Søvn”, og vi har brugt den i så vid udstrækning som muligt – men måske vi ikke læser det rigtige sted?

Det skal siges at han sover fint om dagen ( syntes vi selv da ☺) . Han står op ved en 8-9 tiden hver morgen, sover sin første lur på 45 min. efter ca. 2 timers aktivitet og så putter jeg ham i barnevognen på altanen efter ca. 2-2.5 times aktivitet, og der sover han mellem 2-3 timer, og så tager han sin sidste lur efter 2-2.5 time igen, og det er igen max 45 min. Det skal siges, at hvis ikke jeg putter ham udenfor om eftermiddagen så sover han kun 45 minutter. Er det normalt? Og Kan jeg gøre noget for at han sover så lang en lur indenfor? Når han vågner efter de 45 minutter er han glad, tilpas og aktiv! Men vi kan tydeligt mærke forskel på når han har fået sin lange lur udenfor, han er SÅ glad.

MEN så kommer vi til godnat tiden.. Vi har kørt fast soverutine i et par måneder efterhånden: Han bliver puttet i et helt mørkt og stille soveværelse ved en 22-23 tiden efter en 2-3 timers aktivitet siden sidste lur, han bliver svøbt i sin dyne, han får en flaske, som han som oftest spiser op, derudover bruger han sut og den bliver han også tilbudt. Han bliver altid utroligt døsig efter dette ritual, og vi forsøger altid at ligge ham FØR han er faldet helt i søvn. Dette gentager vi troligt hver aften efter anbefaling fra min egen sundhedsplejerske, og det har også fungeret til UG indtil for et par ugers tid siden.

For det første brokker han sig helt vildt når vi vil forsøge at give ham mad, svøbe ham og sidde med ham på armen. Så får han sutten, og vi forsøger med flasken igen, så græder han igen og så giver vi sutten igen og det gentages nogle gange indtil han lige pludselig godt vil spise hele flasken og bliver helt rolig. Vi har forsøgt uden ...


Annonce

... svøbet men det bliver han endnu mere sur over. Derefter forsøger vi så og ligge ham i sin egen seng men som oftest vågner han så snart vi ligger ham – og ellers max 45 minutter efter. Jeg har også forsøgt at ligge mig med ham, men det nægter han – han har altid sovet bedst for sig selv medmindre jeg sidder med ham i favnen. Og når han vågner er han altså LYS VÅGEN. Men så snart vi tager ham op og holder ham tæt i hans svøb, så sover han igen. Og sådan kan vi gøre i nogle gange helt op til 2 timer hvor vi tager ham op – han falder i søvn, og så ligger vi ham i seng- og han vågner.. Før til sidst efter de 2 timer endelig kan ligge ham, og han helt tilfældigt forsætter med at sove i max et par timer i streg.

Han vågner ca. hver 1,5-2 timer hver nat og er lysvågen, jeg forsøger at give ham sutten i sengen og nusse ham lidt – men han sover først når jeg tager ham op og holder ham tæt i hans svøb. Igen, han vil kun sove hos mig et par timer om morgenen, ellers vil han ikke. Og når han vågner om natten græder han ikke, men klynker højlydt hvis jeg ikke reagerer på ham ret hurtigt, og når han så ser/mærker mig, så kan jeg se han smiler og høre han pludrer glad.. Han spiser kun 1 gang om natten efterhånden, så det er ikke sult der vækker ham.

Hvad gør vi forkert? Eller hvad kan vi gøre anderledes? Vi er en kende frustreret efterhånden da det tager så mange timer og kræfter at få ham lagt til natten, samt at vi skal op så ofte om natten – og vi ved egentligt ikke hvorfor, da det ikke har været sådan før, heller ikke i nærheden af det. Intet er afveget fra tidligere, det er blot ham som har ændret adfærd. (men sådan er det jo som oftest når man syntes, man har fået en god rutine ☺) Men kan du hjælpe os med at forstå hvad der sker og hvad vi evt. kan ændre så det kører lidt nemmere fremover?

Vi er meget kede af at vores lille dreng skal være så ked af at blive puttet om aftenen samt sove så afbrudt hele natten igennem. Og moderen som tager nattetjansen er noget kun opslidt efter så meget afbrudt søvn.

På forhånd tusind tak ☺

Mange hilsner
Lærke

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Navlestreng

Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.

Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

... mange tak for dit sidste svar vedrørende vores problemer med skemaden. Vi er kommet godt videre, bl.a også inspireret af dit dejligt detaljerede svar, og Ingrid spiser nu som bliver hun betalt for det.

Kh Karen (og Ingrid)


Annonce