Annonce

Annonce

Svar: Nedtrapning af amning og småtspisende


6. januar 2015

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Du har naturligvis ret i, at når din dreng begynder i dagpleje, så vil det kunne hjælpe, da han af gode grunde ikke kan ammes der og derfor er nødt til at spise rigtig mad og drikke mere af en kop … Men jeg synes det er rigtigt synd for ham og også for hans dagplejer, og derfor vil det være rigtig godt, at du gør hvad du kan, for at ændre situationen inden han skal starte.

Det betyder ikke, at han skal have store mængder mad, han må gerne spise lidt af gangen, men det er vigtigt, at du ikke per automatik giver ham brystet. Han må godt blive ammet 3 gange i døgnet med den alder han har, men når han starter i dagpleje, vil det være godt at skrue ned til 2 amninger i døgnet. Dette sikrer hans behov for mælk og en del af han væskebehov - samtidig med at han får trygheden og glæden ved at blivet ammet - men det er vigtigt, at du holder mængden af mælk nede.

To amninger svarer sandsynligvis til at han vil få ca 400 ml mm i døgnet og derudover kan han så få lidt mælk i form af yoghurt, drikkemælk af en kop, lidt ost osv. Og får han mere end dette, så bliver det problematisk. Man kalder det mælkedrankere, når børn drikker mere end ½ - ¾ liter mælk i døgnet og ikke har appetit til anden mad. Det kan give problemer i forhold til f.eks. jernbehov og de kommer let til at mangle næringsstoffer. Det er derfor ikke et spørgsmål om at "lade ham blive moden og klar selv" - du er nødt til at holde mængden af mælk på et minimum for at give plads i maven til anden og mere sufficient mad.

Det er vigtigt, at du tilbyder ham mad til fast tid. De faste tidspunkter hver dag og hele dagen igennem, er med til at påvirke hans indre ur og dermed hans fornemmelse for mæthed og sut. Når du serverer morgenmad, frokost og aftensmad til fast tid, så hjælper du ham med at føle sig parat til at spise og altså sulten, når han sættes til bords. Derfor skal maden ikke tilbydes på mange forskellige tidspunkter, du skal forsøge at følge en fast dagsplan.

Det er også vigtigt, at du tilbyder ham mange små måltider dagen igennem, fordi det sikrer, at han har mulighed for at spise lidt, når han føler behov for det og hvis han ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser han måske lidt mere til det næste måltid og den fleksibilitet skal der være:)

Skemad er godt, fordi det mætter ham ekstra. Det kræver ekstra stor energi og koncentration af ham, hvis han kun spiser mad i stykker og han bliver let for træt og spiser ikke nok, hvis han kun får mad i bidder og mad, som han skal spise selv. Det er derudover meget sandsynligt, at hans lyst til at spise skemad bliver lidt større, hvis og når han får mindre mælk. Især vil fjernelse af mælk om natten give mere appetit til grød om morgenen.

MEN, når det er sagt - hvis han ikke vil have grød og mos, så må du springe dette over og i stedet fokusere på at ...


Annonce

... han nu tilbydes mere rigtig mad og dermed også mad i stykker.

En dagsplan med mad, som har lidt mere bid, kunne se således ud:

Morgen 7-7.30: Prøv med Minifras i lidt sødmælk. Giv ham også gerne lidt æg og måske lidt pølser, skinke eller lignende. Ligesom han kan få lidt brød med smør, ost og derudover lidt frugt. Vand af kop.

I gør klar til dagpleje og tager af sted, så han afleveres der ca 8.30

Formiddag 9: Tilbydes brød, det kan være en bolle, lidt rugbrød eller lignende, gerne med smørbart pålæg. Frisk frugt og frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg. Vær opmærksom på at grøntsagsmos kan bruges som smørbart pålæg og på den måde kan han suppleres lidt ekstra. Må også gerne få varm mad til frokost - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta osv. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur. Når han starter i dagpleje erstattes denne amning af en lille kop lun sødmælk.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag 15-16: Tilbydes igen lidt brød, men også gerne frugt, bær, et hårdkogt æg, lidt kogte grøntsager eller lignende. Vand af kop.

Sen eftermiddag: Tilbydes lidt "før aftensmad" - det kan være lidt rester fra aftenenn i forvejen, f.eks. lidt kogte grøntsager, lidt frikadelle eller lignende, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Det kan f.eks. være kartoler moset med en gaffel sammen med kødsovs, millionbøf eller lignende. På den måde får han igen mos, men uden at det føles helt som skemad og det kan gives med en gaffel. Også retter som boller i karry, spaghetti med kødsovs, lasagne (alm eller lakselasagne), fiskefilet, fiskefrikadeller osv. er alt sammen rigtig godt - det er mad med bid og sammen med dette også mos med sovs. F.eks. kan fiskefrikadellen gives i stykker og kartoflerne moses med sovs og gives med gaffel… Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes en portion minifras med sødmælk i køkkenet ca kl 19.30-19.45, vand af kop

Ammes og puttes til natten ca kl 20

Sen aften eller først på natten: Ammes rigtig godt og sover videre uden brystet til næste morgen tidlig.

Jeg håber du kan bruge dette videre og som du kan se, så er du nødt til at trappe ned i mængden af mælk, for at få ham til at spise mere rigtig mad.. Det er naturligt svært, jeg forstår det godt, men det er vigtigt, at du husker på, at du jo ikke nægter ham nærhed og tryghed og ej eller mad og drikke. Han kan få det hele og han har en alder nu, hvor han faktisk godt ved, at mor og brystet er to forskellige ting. Og det er dig, der styrer, hvornår mælkebaren er åben - stille og roligt tilbyder ham et alternativ, er der for ham, trøster og beroliger, giver ham masser af nærhed og fysisk kontant, men brystet får han ikke per automatik mere:)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Allergidisponerede børn

Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.

Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).

Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...

Læs mere i Babylex

Barselsorlov

I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce