Annonce

Annonce

Brev:

Hjælp til bedre rytme, 11 mdr.


8. januar 2015

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Hjælp til bedre rytme, 11 mdr.

Kære Helen

Vi er kommet ind i en lidt negativ spiral i forhold til Frederiks søvn, og det tærer både på ham og mig :-( Da jeg starter arbejde på fuld tid om lidt over to uger, har jeg brug for dine input til at skabe en bedre rytme igen.

Hovedudfordringerne er flg.:

1) Frederik vågner meget tidligt, og er svær at få til at sove videre.

2) Frederik er ekstremt svær at få til at sove om eftermiddagen, selv om han tydeligt er meget træt. Han græder meget, når jeg forsøger at få ham til at sove, og der går op til en time med vuggen, op og ned på arm osv. Vi har fornylig fjernet flasken før denne lur, og det har egentlig ikke været noget problem, men jeg tænker på, om hans værgen mod at sove måske alligevel er en reaktion?

Vi er kommet hjem fra tre ugers ferie i Thailand for ca. en uge siden. På ferien blev Frederik desværre meget syg af RS-virus og lungebetændelse, og han var indlagt i 4 dage på hospitalet. Det var derfor af gode grunde svært at etablere en fast rytme ift. mad (manglende appetit) og søvn. Efter vi er kommet hjem, er Frederik startet i vuggestue igen, og det er gået rigtig fint, selv om han har været væk derfra i næsten en måned. Men det virker som om, at reaktioner på ferie, indlæggelse og vuggestue kommer til udtryk herhjemme :-(

Frederik kravler endnu ikke (han er en fysisk stor dreng), men han er blevet god til at møve sig ...


Annonce

... rundt...

Frederiks aktuelle rytme ser nogenlunde sådan ud:

Mellem 4:30 og 5:30: Vågner, ligger i sin seng og 'snakker' i lang tid. Er vågen i op til 1 1/2 time, hvorefter han enten selv falder i søvn eller falder i søvn ved at jeg vugger hans seng. Der er dog også dage (som i dag), hvor han ikke falder i søvn, og hvor han så kommer op omkring kl. 6, som også bliver det tidspunkt, han skal op, når jeg starter arbejde på fuld tid.

Mellem 6 og 7: Sover evt., 45 minutter

Ca. 7: Morgenmad, grød og vand i kop

Mellem 8 og 9: Afleveres i vs

Ca. 9: Frugt og brød i vs

Mellem 10 og 11:30 (afhængig af hvor længe han har sovet om morgenen): puttes til formiddagslur, sover 1 1/2 - 2 timer

Frokost og vand når han vågner, ellers inden luren

Ca. 14: Frugt, brød, grød og lign., mælk i kop

Ca. 14:15: Hentes i vs

Ca. 15:15: Er træt, og jeg forsøger at puttes ham. Sover oftest først omkring kl. 16/16:15

Ca. 17:30: Vækkes

Ca. 18: Aftensmad og vand i kop

Ca. 19: Bad

Ca. 19:30: Flaske, ca 200 ml, puttes til natten uden problemer

Ca. 22:30: Drømmemåltid, ca. 200-250 ml.

Har du nogle forslag til, hvad jeg (og evt. vs) kan gøre anderledes? Når jeg starter på fuld tid, vil Frederik blive afleveret i vs. omkring kl. 8:15 og hentet omkring 15:30/16. Han vil derfor sandsynligvis skulle sove begge sine lure i vs.

Glæder mig til at høre fra dig!

Hilsen Frederiks mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


Annonce