Brev:
Bange for alarmer og insekter

Kære Helen.
Vores datter på 4¾ år er pludselig blevet meget bange for alarmer. Det er startet efter 3 ”alarm-episoder”. Først startede alarmen på biblioteket, så ved nabokassen i Bilka og dernæst røgalarmen hjemme i forbindelse med madlavning.
Vi havde efterfølgende dage, hvor hun slet ikke kunne slappe af hjemme, fordi hun tænkte på, om alarmen ville starte.
Det er nu blevet bedre, men hun har stadig ikke lyst til at komme med ud og handle (før elskede hun at shoppe). Hun vil helst ikke hjem og besøge nogen, der har alarm etc.
Hun snakker meget om det. Vi har også flere gange set hende lege, at dukkerne er bange for alarmerne, og vi har også hørt hende fortælle veninderne om det.
Hun siger selv, at det er lyden, hun er bange for. At hun er bange for alarmen, fordi lyden har gjort hende meget forskrækket.
Vi ønsker selvfølgelig ikke, at hun skal følge sig forkert. Så vi har talt med hende om, at det er ok, at man er bange for ting, og at det er forskelligt, hvad man er bange for. Men samtidig ønsker vi selvfølgelig heller ikke at forstærke angsten – for der er jo alarmer alle steder, så det er jo ikke rigtig muligt at undgå dem.
Vi har talt om, hvorfor man har alarmer, og hvad der sker, hvis den tænder osv. Det forstår hun fuldt ud, men vi kan mærke, at hun stadig er bange.
Hun er en meget følsom og tænkende pige. Hun tænker meget over tingene og husker alt. Hun er super sød og meget vellidt blandt både børn og ...
... voksne. Hun er rigtig god til at lege og er meget social.
Ved ikke, om det har betydning for dit svar; men vi har også tidligere følt os lidt magtesløse i forhold til ting, der har forskrækket hende, og som hun derefter er blevet bange for. Som helt lille var hun bange for månen. Den forskrækkede hende, fordi den syner af forskellig form og størrelse og fordi hun har følt at den flytter sig på himlen (nu forstår hun dog, at det er os (i bilen) og ikke månen, der flytter sig).
Hun er også meget bange for flyvende insekter (fluer, myg, bier, hvepse mv.). Hun er bange for, at blive stukket. Det fylder meget for hende – hun siger fx ofte, at det er dejligt, at det er vinter, for så er der ingen myg, hvepse mv. Sidste forår ville hun i starten slet ikke af med tøjet, fordi hun var bange for, at fluer mv. skulle sætte så på hende. Sidst på sommeren accepterede hun dog, at de bare var nødt til at være der. Men jeg er helt sikker på, at det starter igen, når foråret kommer.
Tror det med fluer, myg, bier mv. er starter, fordi hun har set andre reagere lidt voldsomt i situationer, hvor der er kommet en bi, hveps mv. Vi er selv meget opmærksomme på ikke at reagere for voldsom.
Hvordan tackler vi hende bedst, når hun bliver forskrækket? (vil så gerne undgå, at det er noget hun efterfølgende bliver bange for)
Og hvordan tackler vi hende bedst i de situationer, hvor hun er bange for noget som fx alarmer?
Med venlig hilsen
Mor og far
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.