Annonce

Annonce

Brev:

Vil ikke sove om dagen - 5 mdr.


14. januar 2015

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Vil ikke sove om dagen - 5 mdr.

Hej Helen,

Jeg har efterhånden fulgt med på sidelinjen herinde i et stykke tid, og jeg har ofte benyttet mig af tidligere svar i brevkassen. Jeg håber derfor, at du kan hjælpe mig nu.

Vores søn er lige fyldt 5 måneder, og har siden han var helt spæd har vi kæmpet med hans søvn i løbet af dagen. Om natten har han altid sovet fint, og for tiden bliver han puttet ca. kl. 21 til natten og sover til 8-9 tiden næste morgen med amning ca. hver tredje time. Når vi putter til natten kører vi en fast rutine med at han får natble og nattøj på, herefter sidder han ved en af os med sutten i 5 minutter hvor vi synger godnatsang og til sidst lægger jeg mig ind i sengen med ham og ammer ham liggende. Han slipper selv brystet, hvorefter han får sutten og falder i søvn. Han sover i vores seng, hvilket vi alle har det fint med.

Grunden til at jeg beskriver aftenritualet er, at vores dreng netop godt kan genkende rutinen om aftenen, og uden problemer accepterer at blive puttet.

Om dagen er det dog en helt anden sag, og hver dag kæmper vi for at få ham til at sove. Dagens første lur er ca. 1,5 time efter at han er stået op om morgenen, og det er så her at dagens kampe starter.

Det skal siges at han generelt ikke gider at sove eller være i sin barnevogn uanset om vi går en tur eller blot vipper den. Efter ca. 20 minutter bliver han sur og gider ikke mere, og vi kan ikke berolige ham selvom vi har prøvet alle de gode råd du er kommet med til andre :-) Hvis han ikke bliver taget op skriger han fuldstændig hysterisk til sidst.

Så uanset om vi forsøger at putte ham i barnevognen, i hans egen seng, i vores seng eller i vores arme i løbet af dagen så vil han ikke sove. Han kæmper en brav kamp imod søvnen, og det er som om at han er bange for at sove. Han fægter med ...


Annonce

... arme og ben, skælder ud eller spænder sig i flitsbue så snart vi begynder på en aktivitet, som skal få ham ned i tempo. Elsempelvis når vi sidder med ham lige så stille i armene og vugger ham, så spænder han hele kroppen til en flitsbue og begynder at græde, og det samme gør sig gældende, hvis vi forsøger at svøbe ham.

Jeg har forsøgt med liggende amning om dagen, men når han har spist færdig begynder han at fægte med armene, rulle rundt og andre spændende aktiviteter. Jeg sørger for, at det er mørkt i soveværelset og at det er ro i øvrigt omkring ham, men uden resultat.

Vi er efterhånden løbet tør for ideer vi kan prøve af. Jeg har læst bogen "Godnat og sov godt" i håb om at kunne anvende dens teknikker i løbet af dagen. Jeg har dog måtte indse, at jeg ikke har lyst til at lade min søn ligge og græde uden at forsøge trøst, og har derfor droppet ideen igen. Jeg har ligeledes læst din bog ang. søvn, men synes ikke at jeg har kunne finde svar omkring det her spørgsmål.

På en god dag sover min søn måske 2 timer i løbet af dagen, og det ville jeg fint kunne acceptere, hvis han ikke virkede træt. Men han er træt så snart han vågner fra sine lure (som typisk varer en time), og er pylret meget hurtigt.

Jeg ammer ham, og han er en god stor dreng på 7,5 kg. Vi er begyndt på grød i form af smagsprøver hver dag til frokost, så jeg mistænker ikke at sult er årsagen til den manglende søvn.

Jeg er ked af, at min søn skal være ulykkelig hver gang han skal sove samtidig med at han virker kronisk træt. Vi forsøger at putte ham så snart han viser træthedstegn, men han ender ofte med at blive overtræt fordi han kæmper så meget imod søvnen. Ofte overgiver han sig først når han er fuldstændig udmattet. Hvad kan vi gøre for at hjælpe ham?

Venlig hilsen
Mor til H

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Fantastisk hjemmeside, fantastiske bøger og fantastiske meninger!

Kærlig hilsen
Mor til Elias, 7 måneder.


Annonce