Svar: Tandbørstning!
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er helt naturligt at jeres lille dreng lukker munden, når du kommer med tandbørsten. Det er både en måde, hvorpå han viser egen vilje og mere selvstændighed - ligesom han sandsynligvis også lukker munden for skemaden og protesterer mod at skulle have skiftet ble og ikke vil ligge stille på puslebordet. Men du har naturligvis ret i, at han skal have børstet sine tænder.
Du skal helst børste hans tænder to gange dagligt – morgen og aften. Du bør bruge en lille smule tandpasta med fluor, men det er meget lidt tandpasta. Han må ikke få mere end hvad der højst svarer til hans lillefingernegl.
Du skal prøve at gøre tandbørstningen til noget sjovt og du skal prøve at tage det så stille og roligt som muligt. Det er vigtigt, at du ikke får det gjort til en magtkamp, hvor han forbinder det med noget ubehageligt. Tænderne skal jo børstes resten af hans liv…
Det vil ofte være en god idé at ændre situation. Så ...
... hvis du lige nu børster hans tænder på badeværelset, så kan det være en god idé, at du nu gør det i stuen i stedet. Hvis han plejer at sidde på dit skød, så prøv at lade ham ligge ned eller sidde foran dig på bordet, eller måske foran et spejl, så han kan se, hvad du laver. Det er også en god idé at lade ham spejle sig i dig, så når han ser, at du åbner munden, så åbner han også munden.
Det kan være en god idé, at du giver ham en tandbørste, som han kan lege med. Du kan evt. købe en kombineret bidering og tandbørste. Når han selv ligger og gumler på den, så finder han ud af, at den ikke er farlig. Nogle børn vil også gerne prøve med en elektrisk børnetandbørste, og de synes at den er vældig sjov. Andre børn bliver dog bange for lyden.
Håber du kan bruge dette videre og læs også meget gerne min artikel ”Tænder og tandbørstning”. Artiklen er fra den 21 marts 2012 og du finder den i artikelsamlingen her på hjemmesiden:)
Fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!

