Annonce

Annonce

Svar: Gråd i forbindelse med skemad


16. januar 2015

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kær JN

Tak for dit brev :)

Det lyder som om at I har ramt det rigtige tidspunkt at begynde med skemaden, jeres datter lyder interesseret og parat og lyder til at kapere skemaden fint, det er rigtig dejligt.

Du fortæller, at hun faktisk er ret god til at spise med ske, hun får skeen i hånden og forsøger selv at putte den i munden guidet af jer - det er rigtig fint, at I forsøger, men jeg tror du har ret, når du skriver at hun "virker ked af skeen". Hun er en meget lille pige og kan naturligt ikke finde ud af at spise med ske endnu, det kræver for meget af hende og bliver derfor ikke nydelse eller noget der er rart eller sjovt. I stedet for en ske i hånden, vil jeg anbefale, at I tilbyder hende lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, som hun kan sidde og sutte på.

Det vil være en rigtig god idé, at I til hvert måltid forsøger at skabe samme rytme, så hun sættes i den høje stol, får hagesmæk på, tilbydes lidt vand at drikke og så tilbyder I hende lidt i hånden at gumle på selv - og imens hun sidder og gumler, så supplerer I så med grød eller mos på en ske. Så hun stadig har følelsen af at hun deltager i måltider og ...


Annonce

... stadig oplever at spise selv, men så det som udgangspunkt er jer der stadig hjælper hende med at spise, jer der giver hende mad.

De faste rutiner er også vigtigt for at hun fornemmer, hvad det er der nu skal ske. Jo mere ens I kan gøre det, jo bedre vil det være. Genkendelighed giver tryghed.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det kan også være en god idé at bibeholde mad som hun kender og er tryg ved i en periode og ikke skifte alt for meget mellem de forskellige fødevarer lige nu - netop for at hun igen føler sig helt tryg ved situationen og ved det at spise. Stille og roligt skal hun jo igang med både grovere grødtyper, alle slags grøntsager, kød og fisk osv. i sin grøntsagsmos, men nogle gange kan det godt være nødvendigt at gå lidt tilbage til den første grød igen i et par dage, fordi det ikke er et bombardement af sanser (smag, konsistens, dufte), men trygt og genkendeligt.

Hvis hun lige nu bliver rigtigt ked af det, blot I sætter hende i den høje stol så prøv at lade hende sidde lidt på skødet af jer, når I sidder ved bordet, så hun igen oplever det at være med ved bordet, som noget positivt:)

Håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat god appetit:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Lus hos børn

Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:

1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.

2. Så kommer du en god portion balsam...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce