Svar: Fordeling af orlov mellem forældre under hensyn til amning
Kære stolte og glade mor til to
Stort tillykke med at I har fået en lillebror - hvor lyder det dejligt, og det lyder som om at I trives som en lille ny familie på fire, skønt:)
Det er rigtig dejligt at I forældre gerne vil dele orloven, så far og lillebror også får mulighed for at få tid sammen. Det er guld værd. Det er også rigtig dejligt, at I vil medtænke behovet for amning i den forbindelse - for det er naturligvis vigtigt at få det hele til at gå op i en højere enhed.
Så længe jeres dreng er helt lille og udelukkende lever af mælk, vil det være rigtig svært for andre at passe ham - med mindre han får flaske. Og da I gerne vil bibeholde amningen så længe som muligt, så vil behovet for mor, mors bryster og dermed mors tilstedeværelse naturligt være der i længere tid.
I takt med at han begynder at få skemad og kan drikke vand af en kop, så bliver det lettere for andre at tilbyde ham mad og væske, men det første lange stykke tid skal han også ammes om dagen, ud over det han kan spise af en ske og drikke af en ...
... kop.
I 8-9 måneders alderen vil det ofte være passende med 3 amninger i døgnet - jeg anbefaler normalt at disse tre amninger ligger inden middagslur, aften og sen aften. Men man kan faktisk godt i denne alder tilbyde lidt mælk af en kop inden middagsluren og så kan de tre amninger ligge aften, sen aften og tidlig morgen. Nogle vælge også at amme eftermiddag, aften og sen aften (eller først på natten) - fordi eftermiddagsamningen bliver en god måde for mor og barn at mødes på, når de har været adskilt i løbet af dagen.
Ved 10 måneders alderen trappes ofte ned til 2 amninger og det betyder, at du her kan amme f.eks. aften og sen aften. I løbet af dagen kan jeres dreng altså få mad, vand osv. som han nu har behov for og behøver ikke længere brystet.
Så hvis man gerne vil kombinere at far har orlov og mor stadig ammer, så vil mit bud være at far holder orlov fra 8-9 måneders alderen og frem. F.eks. mellem 9-12 måneder…
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Glæder mig til at følge jer fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

