Svar: 1.5 år og søvnudfordringer
Kære Lina
Tak for dit brev :) Det lyder som om at du igen er gravid, eller at I arbejder på, at du skal blive det - hvor dejligt! Og jeg kan naturligvis sagtens forstå, at I gerne vil lære jeres datter at sove, uden at I behøver skiftes til at være på sofaen.
Det lyder som en god idé at holde fast i, at hun sover på eget værelse. Hun har sovet der sien hun var 6 måneder og jeg formoder derfor, at hun kender sin seng og sit værelse godt og umiddelbart finder tryghed ved at sove der. Det er naturligvis en forudsætning for at hun kan falde i søvn, at hun føler sig tryg:)
Du fortæller at I ofte bruger op mod 3 timer på at få hende til at sove og det er naturligvis alt for lang tid. For at ændre på dette, så er det for det første vigtigt, at I sikrer jer, at hun har e helt fast dagsrytme. Det betyder at hun skal op til samme tid hver dag, uanset om det er hverdag eller weekend og hendes dag må meget gerne starte omkring kl 7… Når dagen starter her, vil det være passende at putte hende til middagslur ca kl 12.30 og her må hun så gerne sove 2 til 2.5 time, så hun kommer op omkring kl 14.30-15 og så vil det være rigtig fint, at hun puttes til natten kl 19.30-20. Så hun får ca 11 timers nattesøvn og således 13-13.5 times søvn i døgnet.
Jo mere fast rytme I kan holde i løbet af dagen, jo mere vil hun naturligt føle sig parat til at sove, når hun bliver puttet, og det er vigtigt, for at hun kan overgive sig til søvnen:)
Derudover så kan det være nødvendig, at I en periode først putter hende så sent, at I med sikkerhed ved at hun vil kunne falde i søvn inden for 15 minutter. Hvis I hver aften kæmper med hende i 3 timer, går frem og tilbage, lægger hende, giver vand, hun smider sutten ud af sengen, og I samler den op igen eller hvad I nu laver i al den ...
... tid - så lærer hun, at det er sådan det skal foregå, når hun skal puttes. For at lære hende, at hun skal lægge sig roligt ned og falde i søvn med godnathistorie, og lidt snak om dagen, sin puttebamse, en godnatsang eller lignende, så er I nødt til at putte hende så sent, at dette er muligt. Og i takt med at hun så kan dette, så skal I flytte puttetidspunktet frem.
Det betyder altså i praksis, at hun ikke skal puttes før kl er 22, hvis det først er der hun sover. Og stille og roligt, så skal hun så puttes kl 21.45, 21.30, 21.15, 21.00, 20.45 osv. indtil I rammer hendes optimale puttetidspunkt. Og samtidig med at I gør dette, så skal I igen holde fast i dagsplanen - op til samme tid hver dag og sove 2.25 time til middag. Hun skal altså ikke begynde at sove længere om morgenen eller sove længere middagslur - det er nattesøvnen som skal forlænges og den skal forlænges om aftenen. I vil ikke kunne flytte hende puttetidspunkt fra dag til dag, der vil nogle dage gå flere dage imellem, før I så kan rykke hendes puttetid igen.
Og så er der jo så opvågningerne om natten. De kan skyldes at hun måske er ked af det, når hun falder i søvn, fordi I kæmper om at få hende til at sove. Hvis det ikke er rart at falde i søvn, så vil hun godt kunne vågne og græde om natten… Jo mere trygt og roligt hun kan falde i søvn, jo bedre vil nattesøvnen ofte være.
Derudover så spiller hendes alder også ind og hun kan på grund af den store udvikling der sker lige nu godt vågne op og græde om natten. Hun kan også på grund af sin alder protestere over at skulle sove - og dette findes der også råd for, men lige nu tænker jeg, at det vil være rigtig godt at se på rytmen og puttetider og jeg håber at ovenstående tanker/plan vil hjælpe jer lidt videre:)
Rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika

