Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke sove alene - seperationsfasen


20. januar 2015

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev :)

Du har fuldstændig ret i at separationsfasen sammen med indkøring i vuggestue hos jer højst sandsynligt er forklaringen på de søvnudfordringer, som du oplever lige nu. Det er naturligt rigtig svært for jeres dreng at være adskilt fra dig i løbet af dagen og han har brug for at mærke dig, have dig helt fysisk tæt ved sig for at kunne finde ro og forstå, at du ikke er forsvundet.

Han er stadig så lille, at han ikke forstår, hvor du er, når han ikke kan se dig. Derfor bliver han ked af det, når du går ind i et andet rum, lukker en dør eller f.eks. putter ham i seng og signalerer at du vil gå. Ligeså snart du tager ham op i din favn, så falder han til ro og det samme, når du lægger dig med ham. Han har brug for sikkerheden, brug for trygheden i at mærke at du ikke forsvinder - hvilket igen jo så er forstærket af, at han er i startet i vuggestue op oplever adskillelse fra dig i løbet af dagen.

Perioden varer normalt 2-3 måneder, hos jer kan den måske vare lidt længere netop fordi han starter vuggestue samtidig med. Og det er rigtig vigtigt, at du giver ham al den nærhed han søger - jo mere han mærker, at du er der for ham, reagerer på hans behov for nærhed, jo bedre vil det være, jo mere tryg og rolig bliver han og jo hurtigere kommer I igennem denne fase. Jeg plejer at sige, at hans "mor-depot skal fyldes op", så han har noget at tære af, når han er adskilt fra dig:)

Det er en god idé at holde fast i at han skal lære at sove i egen seng, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han falder i søvn. Hvis han falder i søvn i din favn og derefter flyttes sovende til egen seng, så vil han ...


Annonce

... naturligt blive forvirret og kan føle sig utryg, når han så vågner lidt op og pludselig mærker, at han ligger et andet sted end hvor han faldt i søvn. Lige nu lyder det dog som om at han ikke kan sove uden din nærhed, og jeg vil derfor foreslå, at du kobler hans tremmeseng til din seng. Fjerner tremmerne fra den ene side og sætter sengene sammen - naturligvis sikre dig at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. På den måde kan du lægge dig ved siden af ham og hjælpe ham til fysisk ro. Han kan mærke, at du er der, blive beroliget med dine hænder og nærhed, men lærer at sove i egen seng og du kan være i din seng.

Han vil ikke længere mærke det skift der er mellem din favn og sengen og hvis han vågner i løbet af natten og har brug for dig, så behøver du ikke stå op, ej heller tage ham op i dine arme, du kan blot lægge en hånd over på ham, så han hele tiden kan mærke at du er der, at du ikke erforsvundet. Og har han rigtig meget brug for at mærke dig, så kan han kravle ud og putte sig ind til dig - og du behøver ikke stå op hele natten, men I kan begge sove roligt videre:)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Jeg ved fra dine tidligere breve at han får flaske, og du må gerne starte putteritualet med en godnatgrød i køkkenet, derefter kan han få børstet tænder og så kan du putte ham i seng, være ved siden af ham og give ham flasken liggende. Han kan således falde stille og roligt i søvn ved din nærhed og så skal du arbejde på at han slipper flasken før han sover helt. I skal prøve at nå dertil, hvor han får sin mælk, slapper helt af, slipper flasken, smiler til dig og triller om på siden og falder i søvn:)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex

Sygt barn

Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.

Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.

Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Alleførst: Tusind tak for dit sidste svar - det er virkelig guld værd med professionelt svar og en "second opinion" :)

Med venlig hilsen
Natasha, mor til pige 4 måneder


Annonce