Svar: Mindre mælk fra mig
Kære Lill-Mai
Tak for dit brev :)
Det er hyppigheden af amning, som øger mælkeproduktionen. Det betyder, at det vil give mere mælk at amme ham hver 2. time i stedet for hver 4. time. Det er også sådan, at du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin, så når du ammer om natten, vil dette være med til at øge din mælkemængde - og at din dreng netop er begyndt at ville die mere om natten kan derfor også hænge sammen med, at han gerne vil sætte din mælkeproduktion lidt mere op.
Jeg kan se ud af dit tidligere brev, at du i forbindelse med introduktion af skemad har fået sat antallet af amninger om dagen ned, samtidig med at han er begyndt at søge brystet ekstra om natten - jeg har derfor en formodning om, at hvis du begynder at amme ham hyppigere om dagen, altså tilbyder ham flere amninger i dagtimerne, så vil din mælkemængde øges og samtidig med at han så tilbydes skemad, vil behovet for natamninger nedsættes.
Derfor skal du i første omgang forsøge at følge den dagsplan jeg har sendt dig, hvor din dreng tilbydes lidt skemad morgen, frokost og aften, samt en lille smule frugt formiddag og eftermiddag - og så skal han ammes fast før hver lur. Han skal altså ammes 6 gange i døgnet: ...
... tidlig morgen, før formiddagslur, før middagslur, eftermiddag, aften og sen aften. Hvis du ser på dagsplanen jeg sendte dig forleden, så kan du se hvordan skemad og tilbudet om amninger kan passes ind i forhold til hinanden, så hans behov bliver dækket:)
Du har mælk til ham, hvis ikke du havde det, ville han ikke die ved brystet, så han får højst sandsynligt noget, når han dier hos dig. Udfordringen når man ammer er dog, at man jo aldrig ved, hvor meget han får. Derfor skal du prøve at fornemme, hvor meget han drikker ud fra hvordan han dier. Du skal f.eks. kunne høre at han synker, du skal fornemme at han bliver træt og rolig, når han ligger ved brystet, ligesom han også skal have gode tunge tissebleer og skal tage på i vægt.
Du må naturligvis også gerne prøve at supplere med flaske, som du har gjort de sidste aftener - men du skal være klar over, at jo mere flaske du giver ham, jo mindre mælk vil du selv producere. Når du giver flaske i stedet for at amme, så ved din krop jo ikke, at han har behov for mælken og derfor sættes produktionen ned. Hvis du gerne vil bibeholde amning, så er det altså vigtigt, at du lægger ham så meget til som muligt:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder

