Brev:
For nysgerrig og aktiv til amning?

Kære Helen.
I starten af oktober fik vi barn nr, 2. Han er en meget glad dreng, fyldt med energi og nysgerrighed, og er samtidig rolig og tålmodig. I takt med at han har kunnet opfatte mere og mere, så er amningen blevet sværere og sværere. Nu er det meget sjældent jeg kan få ham til det i vågen tilstand. Han stritter imod og vil kigge alle mulige steder hen og bevæge sig. Jeg gør det ofte i forbindelse med at han skal sove og lige når han vågner, hvor han ikke er rigtig vågen. Det skal være mørkt/ hans øjne skal være tildækkede. Ellers får han enten udpumpet mælk eller erstatning. Det er heller ikke altid så nemt at give ham pga. hans nysgerrighed/snakken/lyst til at bevæge sig. Når han er meget sulten og træt, er det nemmere. Men det er ikke sådan, at han ikke kan være i ro. Han falder også nemt i søvn, hvis vi lige lægger en sutteklud over øjnene.
Så det er altså en smule omstændigt med madningen, og det største problem er at han er dalet 3 kurver siden fødslen (startede to over gennemsnittet og er nu én under). Vores sundhedsplejerske siger, at den seneste vægtøgning er efter bogen, og da han ellers trives vældig godt, er meget stærk, glad og social, er hun ikke bekymret, men vil holde øje med vægten. For en sikkerheds skyld har vi været på ...
... Hvidovre, hvor børnelægen heller ikke var bekymret. Alligevel vil jeg gerne høre, hvad du tænker om det, og om du har nogle råd til at få ham til at spise lidt mere?
Vi tilbyder ham ofte, da han godt kan virke fuldt tilfreds og så alligevel drikke 100 ml, hvis han får det tilbudt. Har næsten en fornemmelse af, at han kan behovsudsætte lidt, så jeg er lidt bange for blot at lade ham efterspørge maden. Alligevel tænker jeg, om det ville være bedre, da han så måske vil tage mere af gangen og i højere grad opleve at være rigtig sulten og rigtig mæt. Jeg vil også meget gerne genetablere amningen, men tror ikke rigtig på det. Har overvejet helt at droppe det, men han kan godt finde på, at afvise en flaske og så gerne ville ammes i forbindelse med putning. Han må dog ikke blive overtræt, for så kan jeg slet ikke få ham til det. Er vi andre steder henne, får han ofte ikke så meget at spise som herhjemme, da han så har enormt travlt med at udforske det nye sted, og det synes han er fedt! Her får vi mest i ham ved at give ham flaske, når han er i en overfladisk søvnfase.
Planen er, at gå i gang med skemad om nogle uger, når han bliver 4 måneder. Det håber jeg fanger hans interesse, for jeg er lidt nervøs for at han daler yderligere på kurverne.
Bedste hilsner, T
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.