Annonce

Annonce

Brev:

Afviser sin flaske - knap 7 måneder


23. januar 2015

Alder:
6 mdr.

Afviser sin flaske - knap 7 måneder

Kære Helen,

Vi har nu købt din bog om børn og mad og den er bare en super hjælp i hverdagen! Men vi er kommet lidt i problemer med vores søns mad/drikke, og selvom vi har prøvet diverse har det ikke hjulpet.

Han er knap 7 måneder nu. Han har altid haft varierende appetit, men for et par uger siden begyndte han konsekvent at afvise sin flaske i dagstimerne. Jeg læste en masse spørgsmål herinde om andre, der havde haft samme problem, og vi prøvede at skifte MME mærke for at se, om det gjorde nogen forskel. Det hjalp. Skal lige siges, at i den uge det skete var hans far i Jylland med sit arbejde hele ugen, så jeg er i tvivl om, om det var skift af MME type eller det at hans far kom hjem til os igen, der gjorde udslaget. (Har godt før kunne mærke på hans humør, når min mand har været væk med arbejdet.)

Nå, men det gik bedre nogle dage, men nu kæmper vi igen med det. Er meget opmærksom på hans skemad og at han ikke får for meget. Men det kan næsten ikke være det, der er problemet. Her er vores dagsprogram (prøver så vidt muligt at følge dine forslag i din bog).

Ca.7:30: Hirseflagegrød, boghvedegrød eller havregrød med frugt til selv at sidde med i hånden samt vand af kop. Han bliver tilbudt ¾ dl, men ofte spiser han kun nogle skefulde.
Ca.9:15: Flaske og puttes til lur (afviser flasken, vi får nogle gange 50-70ml i ham)
Ca.11:15: ¾ dl grøntsagsmos. Nogle gange med blendet kylling eller most rødspættefilet eller laks. Vand af kop. Rugbrødsbjælke eller agurk i hånden.
Ca.13:15: Flaske og puttes (afviser som oftest flasken helt)
Ca.15:30: Her prøver vi at få indført frugtmos, men da han ofte næsten intet mælk har fået på dette tidspunkt, erstatter jeg frugtmosen med en flaske (hvis jeg forsøger begge dele med en times interval afviser han flasken). Drikker måske 100-150ml.
Ca. ...


Annonce

... kl.17:30: 3/4dl grøntsagsmos. Nogle gange med blendet kylling eller most rødspættefilet eller laks. Vand af kop. Rugbrødsbjælke eller agurk i hånden.
Ca.kl.19: Flaske. Drikker måske 100ml.
Ca.kl.22: Flaske. Drikker 200-230ml
Ca. kl.3.00: Flaske 200-230ml

På et døgn kommer han på gode dage op på ca.800ml, på mindre gode dage kun 650ml.

Vi er begyndt at variere hvad han får af MME. Om natten får han altid NAN HA1, da det er bedst for hans mave, og han om natten drikker, hvad vi giver ham. I løbet af dagen er vi begyndt at give ham HIPP. (Har tidligere brugt Allomin, men det fik han dårlig mave af).

Han er som sagt knap 7 måneder, vejer ca.8 kilo og bruger str.80 i tøj. Altså en lang, men slank dreng.

Er der noget du tænker, vi kan gøre anderledes end vi gør? Er seriøst begyndt at overveje om jeg bør tage til lægen med ham? Han er begyndt at tage sig lidt til sit venstre øre. Men der er intet at se, og selvom han har et utålmodigt temperament, og vi ofte kan kalde ham for ”pjevsen” (kærlig ment), har han ikke skrigeturer (med mindre han slår sig eller bliver ulykkelig, hvis mor eller far pludselig ”forsvinder”, så tænker ikke, det har noget med ørene at gøre?).

Skal vi bare acceptere, at han måske har en lavere appetit end andre? Eller synes du jeg skal få ham tjekket hos lægen? Han virker ellers til at trives. Er en glad dreng, der griner med os dagligt, tumler godt rundt på gulvet og eksperimenterer med sin stemme. Han er glad for sin grøntsagsmos og elsker alt, hvad vi giver ham i hånden, som han selv kan sidde og sutte/gnave på. Han har tendens til at virke klynkende, men det tolker jeg egentlig mere som om, at han gerne vil være meget på arm og/eller underholdes. Han er ret energisk og bruger sin krop meget.

Jeg glæder mig til at læse dine tanker om dette.

Med venlig hilsen
Mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tack før alla svar jag får från dig, tycker det är helt fantastiskt att du verkar komma ihåg vad man skriver i tidigare frågor =).

Tack før svar
Karolina, mor til tvillinger


Annonce