Svar: Udfordring med lurerne i vuggestue
Kære Mor til 2
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå du bliver lidt ked af det, når du hører at din lille dreng ikke sover særlig meget i vuggestuen - men det er okay :) Du beskriver jo en dreng, som trives på alle måder og det lyder som om at han er kommet til en rigtig god institution, hvor de ser ham, læser hans signaler og forsøger at følge hans behov - det lyder rigtig dejligt og omsorgsfuldt!
Selvom han klarer indkøringen rigtig flot, så vil han naturligt have en forhøjet mængde stresshormon i kroppen. Det er helt naturligt med alt det nye der sker - nye vokse, nye børn, nye omgivelser, nye rutiner, anderledes mad, andre regler, adskillelsen fra dig osv.osv. Det påvirker ham og han klarer det super godt - men det viser sig i hans søvn, at det lige nu er lidt svært.
Nogle børn går omkuld og sover ekstra meget og andre børn vil, højst sandsynligt på grund af den stress de lige nu oplever sove mindre, ligesom de også kan have sværere ved at overgive sig til søvnen. Det er altså helt naturligt, og pædagogerne gør det helt rigtige, når de putter ham, når han viser sig parat, og når de også forsøger at trille ham ...
... lidt, putte ham med hans putteklud osv. De kan ikke gøre mere:) Og det er som du beskriver, at han sover let og vågner op og tænker "hov, hvad er nu det for noget, hvad laver jeg her?" fordi han ikke har vænnet sig til det hele endnu.
Det er super godt, at I bibeholder de to lure dagligt, så han får formiddagslur og middagslur. Han har brug for disse to afbræk og selvom han ikke sover meget lange lure, så giver de ham alligevel noget godt - lidt af dagens oplevelser bliver bearbejdet og han får fornyet energi og vågner således klar til alt det nye igen. Samtidig er det godt at hjælpe ham ind i vuggestuens rytme, så han vænner sig til at blive puttet til både formiddagslur og middagslur der.
Og hjemme må du så være fleksibel, præcis som du forsøger. Give ham en lille ekstra lur, hvis han virkelig har brug for det, eller som du fortæller, putte ham tidligere til natten og lade ham sove en længere nattesøvn. Lige nu i indkøringsperioden vil det naturligvis være lidt forskelligt, hvad hans behov er - men han lyder til at trives og lyder ikke til at mangle noget :)
Håber dette giver lidt ro med på vejen - fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer

