Brev:

Over 2 år og vuggestuestart

---

Kære Helen,

1000 tak for dine seneste svar – de har hjulpet os rigtig meget :-)

Senest skrev jeg til dig ang. Bertrams sovevaner, og omkring vores forestående skiferie. Vi hjemvendte fra skiferie i sidste uge, og de 9 timers kørsel gik over al forventning. Bertram klarede det så fint, og vi havde en rigtig dejlig uge i sneen.

Vi har taget tremmerne af Bertram seng, flyttet den ind i vores soveværelse, og har nu en dreng, som er igen er rigtig glad for komme i seng, og som sover godt hele natten. Det, at vi har fjernet tremmerne, har gjort en verden til forskel… og når han vågner om morgenen, kryber han selv over til os og ligger og putter lidt, inden vi står op. Det er SÅ møg hamrende hyggeligt! :-)

Jeg har nogle spørgsmål til dig, og jeg vil forsøge at dele dem lidt op, så ikke det hele bliver for rodet… Jeg vil forsøge… ikke love ;-)

Bertram begynder i vuggestue (en integreret institution) i næste uge. Han er da 2 år og 3 måneder.
Vores historie er, at vi har prioriteret, at være rigtig meget sammen med ham, her i hans første år. Denne tid kommer aldrig igen.

Jeg gik hjemme med Bertram til han var 11 måneder. Min mand var derefter på barsel med ham i tre måneder, hvor jeg arbejdede på deltid. Jeg er selv uddannet pædagog. Herefter blev Bertram passet af sine farmor og farfar i dagtimerne, fra han var 14-16 mrd. og jeg genoptog da mit universitetsstudie. Jeg valgte at holde en pause fra mit studie, for at Bertram kunne starte i privat dagpleje hos noget familie, og jeg var derfor igen hjemme med ham, fra han var 16-19 mrd. indtil han kunne begynde i den private dagpleje.

Han har været i privat dagpleje fra maj til december sidste år, og vi valgte da at tage ham ud pr. 1. januar, da vores ”dagplejefamilie” fik institutionsplads til der barn pr. 1. april. Vi valgte at holde ferie her i januar, og at han skulle begynde i vuggestue pr. 1. februar. Grunden til at vi valgte, at han ikke skulle fortsætte i privat dagpleje var, at han da skulle begynde i vuggestue til april, for derefter at skulle køres ind i børnehave allerede i september. Vi mente, at det ville være bedst for ham, ikke at skulle to store skift igennem, på bare 4-5 mrd. Måske er vi pyldrede?

To andre væsentlige årsager var afstanden til dagplejefamilien (det tog 45 min. hver morgen med det offentlige, tværs ind over byen) OG, jeg har et ophold mellem mine moduler på mit studie, hvorfor jeg først påbegynder næste modul i midten af marts. Altså, er der rigtig god tid og ro til at få kørt Bertram ind i vuggestue.

Det er ingen hemmelighed, at jeg aldrig har været tilhænger af ude-pasning af børn under børnehavealderen. Jeg er i den grad i mindretal, når jeg ytrer min holdning.
Havde jeg ikke været studerende, og skulle jeg ikke færdiggøre min overbygning, da havde jeg taget ”fri fra arbejdsmarkedet”, for at kunne gå hjemme med Bertram til han skulle i børnehave. Vi er af den holdning, at småbørns-årerene aldrig kommer igen, og jeg ønsker at tilbringe så meget tid med ham, som muligt. Jeg har derfor også altid valgt, at Bertram skulle hjem fra sine bedsteforældre, og fra dagpleje omkring kl. 14.00/14.30 – at hans ”arbejdsdag” max. har været 5 timer lang. Det kræver, at jeg ”går til den” om aftenen og at vi sparer nogle andre goder væk, men, det er det hele værd! For os er det en prioriteringssag!

Så, summar summarum, så har jeg det ikke synderligt godt med, at vi nu er nødsagede til at lade Bertram begynde i vuggestue – også selv hans dage, fremover kommer til at være korte. Omvendt vil jeg gerne færdiggøre min uddannelse – en uddannelse som tager 2 år, og som jeg allerede har været meget længere om.

Jeg ser nogle tegn på, at Bertram er ved at være klar til lidt flere udfordringer:

På vores skiferie ville han MEGET gerne observerer de andre børn i sneen. Han ved sig ikke helt, hvad han skal stille op, når de henvender sig til ham. Han bliver ligesom lidt genert.
Der boede en lidt ældre pige, i hytten ved siden af os, og når hun legede i snebunken foran vores vindue, løb Bertram straks til vinduet, og råbte ”pige, pige”.
Da vi, for nogle uger siden, gik forbi en vuggestue, på vej op for at handle, kiggede han langt efter børnene på legepladsen. Da vi var kommet forbi og gik over fodgængerfeltet, sagde han ”mere”. Til at starte med forstod jeg ikke, hvad han ville have mere af, men spurgte så, om han ville kigge mere på børnene, hvorefter han svarede klart ”JA”!

Jeg gør mig en frygtelig masse tanker om hans vuggestuestart, og nogle gange bliver jeg i tvivl om, hvorvidt moderen har det værre med det, end sønnen.

Jeg forbereder ham på vuggestuen, så godt jeg kan. Vi taler dagligt om, at han snart skal begynde i vuggestue. Vi har lånt flere bøger på biblioteket, om ...

---

---

... at gå i vuggestue: ”Med Holger i vuggestue”, ”Zaza får nye venner” og ”En dag i vuggestuen Smørklatten”. Meget anbefalelsesværdige bøger, og vi læser dem flere gange dagligt. Jeg har ”opdateret” hans lille laminerede bog med billeder af ham selv, og vores familie og tætteste venner, som han får med, når han starter dernede. Han har et tæt forhold til sin ”sut og sin ko”, som han selvfølgelig skal have et sæt af, dernede.
Andre tiltag jeg kan gøre, for at forberede ham lidt på det hele?

Om Bertram skal det siges, at han er en rigtig glad dreng. Sprogligt er han ikke så godt med, som man kunne ønske sig, så jeg tænker at lave en lille seddel til personalet, med de vigtigste ting om Bertram – bare rolig – kun en lille liste – ikke sådan en roman, som jeg her sender til dig ;-) De skal jo helt ikke få indtryk af, at hans mor er komplet blæst :-)

Han er rigtig glad for at være ude og lege, og glad for at bevæge sig og bruge sig selv fysisk. Han elsker sang og musik, og er samtidig rigtig god til at fordybe sig i leg med biler og små figurer. Han elsker at få læst bøger (og vi er, for længe siden, gået videre til rigtige historier).

Men, Bertram er også en meget bestemt og stædig dreng, som samtidig kan være rigtig usikker og følsom. Han bliver nemt forskrækket og ked af det, og han bliver nemt bange for andre børn, specielt hvis de råber. Han er en dreng, som lader andre børn tage hans legetøj, og som, i stedet for at blive gal, bliver ked af det og går sin vej. Jeg forsøger i de situationer at lære ham, at han ”skal holde på sin ret” – selvfølgelig så man tilgodeser begge børn, så det andet barn få et lige så spændende stykke legetøj. Så ja – jeg har det rigtig svært med, at min lille dreng skal møde livets strabadser. Og, jeg er helt klar over, at pyldremoderen skal se at komme ind i kampen! Derfor er det alligevel rigtig svært, synes jeg!

Jeg har nogle spørgsmål til dig, i den forbindelse:

Jeg er klar over, at det kommer til at blive en kæmpe omvæltning for ham at begynde i vuggestue, og vi har derfor ikke planlagt nogle aktiviteter i weekenderne, i februar. Her skal vi bare hygge os og være sammen som familie. Og dog:

1. Bertram begynder i vuggestue på mandag.
Min mand og jeg har længe planlagt en aften ude – kun i hinandens selskab, på lørdag(hvor han dog endnu ikke er begyndt i vuggestue). Dette inkluderer, at Bertram (for kun 2. gang i sit liv) skal passes til overnatning. Dette foregår hos mine forældre. Han ser dem nærmest på daglig basis og som minimum 2-3 gange om ugen, og han elsker dem, og de ham! Han er fuldstændigt tryg ved dem!
Men, er det klogt at lade ham passe, når han er så morglad, som han er for tiden, og når der venter institutionsstart forude?

2. I midten af februar skal vi til rund fødselsdag. Her skal Bertram også passes af mine svigerforældre. Ligeledes kender han dem rigtig godt. Vi har netop været en uge på skiferie sammen, de har passet ham i dagtimerne i to måneder, da han var yngre, og han ser dem ca. 1 gang om ugen. Han er helt tryg ved dem også, og de er nogle dejlige mennesker. Her skal han passes i vores hjem fra om eftermiddagen, og vi kommer hjem ved midnatstid. Han skal altså ikke passes til overnatning. MEN, jeg overvejer, om jeg bør blive hjemme? Der er han trods alt lige begyndt i vuggestue, og hans ”mother happiness” bliver nok ikke ligefrem mindre, i de næste måneder. Jeg har ikke lyst til at tage ud, såfremt han kommer til at lide under, at ”mor ikke er der, i en ellers noget forvirrende tid”?

3. Indkøringen af Bertram kommer selvfølgelig til at foregå i samarbejde med hans kommende stuepædagog(er). Men, jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg bør forberede ham den morgen, hvor jeg skal forlade ham kortvarigt, første gang? Jeg er helt klar over, at han vil stejle, når jeg fortæller ham, at ”mor skal gå, men kommer hurtigt igen”. Omvendt er han så stor, at jeg ikke føler, at jeg kan undlade af fortælle ham det.
Hvordan synes du, at indkøringen bør foregå. Jeg har, som sagt 1,5 måned til at køre ham ind, og stod det til mig, kunne han sagtens bruge vuggestuen som ”legestue” hele februar, hvor jeg så hentede ham efter frokost, og inden han skal sove? Men, det er vel en dårlig idé der giver han et indtryk af, at det er sådan det kommer til at være fremover? Omvendt tænker jeg, at det måske netop ville gøre, at han ville være mere tryg, første gang han skal til at sove dernede? Anyway – så kommer hans dage overvejende til at hedde 9-14, i resten af hans vuggestuetid.

Det var en lang roman, og jeg ved godt at jeg fremstår pyldret og åndsvag… Men, så er det jo godt, at man kan være anonym i denne brevkasse ;-)

Jeg ser meget frem til at høre dine tanker om det hele :-)

Mange hilsner fra,
Bertrams moar.

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---