Annonce

Annonce

Brev:

Motorik og benbevægelser


2. februar 2015

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Motorik og benbevægelser

Kære Helen.

Tak for dine tidligere svar vedrørende søvn og flaske. Det med søvnen løste sig selv uden den helt store indgriben fra min side, og flasken – den besluttede han sig for efter noget tid, at han alligevel godt gad, så det er bare så dejligt at kunne aflevere ham i vuggestuen velvidende, at de kan give ham en flaske, når han trænger. Så selv en baby, der er meget glad for brystet, kan åbenbart lære det:)

Nu kommer så et spørgsmål om motorik. Jeg havde ellers lovet mig selv ikke at sammenligne med andre børn på hans alder, men nu kan jeg alligevel ikke lade være. Han er nu syv måneder og har først forleden dag trillet fra ryg til mave, og det er blevet ved den ene gang. Han kom først rigtigt i gang med at trille fra mave til ryg, da han var over seks måneder. Når han ligger på maven møffer han sig rundt i en 45 graders vinkel, så lidt bevægelse er der – han løfter også ind i mellem benene op under numsen og forsøger at komme fremad, men i det store hele er han egentlig tilfreds nok med at blive på ryggen eller trille om på siden for at nå sine legesager.

Benene derimod kører derudaf non-stop, og det var egentlig i første omgang dét, der gjorde mig lidt bekymret. Vi har altid bare set det som om, at han er fuld af energi (han ligger ligesom og cykler med dem, gerne løftet et stykke over jorden, så der bliver virkelig trænet både mave- og benmuskler), men efter at pædagogerne nu de sidste fjorten dage har kommenteret det så godt som hver dag, så begynder jeg at bekymre mig. Er det normalt? Brænder han mon alt krudtet af på det her benspjætteri frem for at øve sig i at trille og kravle?

Han er en lille kraftkarl at se på med nogle gode muskuløse lårbasser, og lægen siger, at han er rigtig stærk. Men det er som om, at han ikke rigtig formår at bruge musklerne "rigtigt"… eller ikke "gider"? Når jeg sætter ham i den høje stol, så svajer han rundt og har svært ved at holde balancen. Han kan som sådan godt sidde og synker ikke sammen i ryggen, men det er meget svært at give ham mad, når han sidder der og svajer ...


Annonce

... fra side til side. Så nu har jeg sat ham tilbage i skråstolen med tanke på, at han først bør sidde i højstolen, når han ikke skal støttes af puder, men på den måde får han jo heller ikke øvet sig i at sidde ordentligt.

Tror du, at motorikken bare kommer lidt senere? Han har altid været helt utrolig snakkesalig og pludrer løs i forskellige toner og efterhånden med stor variation i lydene. Vi kan føre lange samtaler, han "synger med" og elsker generelt selskab og kommunikation og har, siden han var forholdsvis lille, været meget mere bevidst og kommunikerende end sine jævnaldrende. Det tror jeg også er vigtigt, fordi vi derhjemme taler to sprog og i vuggestuen et tredje, så han bliver formentlig tresproget og dermed rigeligt udfordret på det plan.

Finmotorikken synes jeg er ok. Han kan selv holde om tudkoppen og løfte den op til munden og drikke, og han griber fint om sine legesager, bladrer i bøger, osv. Men skal vi gøre mere for at stimulere ham grovmotorisk, og i så fald hvordan? Vi tumler allerede med ham, giver ham masser af flyveture både op og ned, fra side til side og rundt i cirkler, triller med ham i sengen, cykler med benene, lader ham rejse sig op i siddende, støtter ham i at stå, osv. Er der andet vi kan gøre for at give ham lyst til at bruge sin krop lidt mere varieret, eller skal jeg bare slå koldt vand i blodet og lade det komme af sig selv?

Et lille tillægsspørgsmål: Han falder i søvn ved at bevæge hovedet fra side til side, og dette kan han blive ved med i op til ti minutter, og det gentager sig nogle gange i forbindelse med søvnstadieskift – og nogle gange med lyd på ala wawawawa. Det havde vi bare troet, var hans måde at lulle sig selv i søvn på og ikke set det som et problem, indtil pædagogerne kommenterede det. De havde troet, at han måske var meget stresset over støjniveauet den første dag. Det er dog absolut ikke min fornemmelse, for han virker glad og tilfreds både hjemme og i vuggestuen, hvor han tydeligt nyder at observere de andre børn. Er det noget, du er stødt på før?

Venlig hilsen
Christina

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for din uddybning – det var rart med et par konkrete forslag, og I aftes lykkedes det faktisk at sidde uden skrigeri… :)

Jeg tror at små skridt er den helt rigtige løsning, som du foreslog…

Dine svar hjælper altid UTROLIGT meget!

Tak, fra os i Tyskland


Annonce