Brev:
Problemer med anden lur

Kære Helen
1000 tak for dit svar ang. den umulige søvn, samt dit bud på en dagsplan.
Men vi har stadig store problemer med dagssøvnen, især anden lur er der problemer med.
Vi har nu fået vænnet Maja fra at falde i søvn ved brystet ved første lur, ved at fylde hende godt op med mad inden luren, hvilket har resulteret i at hun nu først sover omkr. kl. 13.30-14 (vi står op 9.30-9.45). Er dette for sent? Hun virker nogle gange træt allerede efter morgenmad, som slutter ved 11.30-tiden, men jeg tør ikke ligge hende der, da jeg er "bange" for, at det vil ødelægge hendes dagsrytme.
Manden vil gerne have, at vi også stopper med amningen inden 2. lur, da han mener, at hun bliver forvirret, når der ingen amning er før første lur, men amning til anden lur.
De seneste tre dage har hun så nærmest nægtet at spise aftensmad, men vil kun have bryst, så hun kan sove (omkr. kl. 18). Vi prøvede på ikke at give hende bryst forleden, hvilket resulterede i at hun var vågen fra 15-22.30, hvilket jeg syntes var ALT for længe + hun også blev meget pjevset, og hev i mit tøj for at få bryst. Manden mener dog, at hun nok skal sove, når hun er træt nok, men jeg føler ikke, at dette er den rigtige måde, og hun faldt jo heller ikke i søvn.
Er det ok, at hun falder i søvn ved brystet inden aftensmad? Manden vil ikke have, at hun er afhængig af brystet for at hun kan sove, men sådan er det altså ved anden lur (jeg er simpelthen blevet hendes søvnassociation, men hvordan kan jeg ændre dette, når hun nægter andet?). Han mener også, at jeg stresser Maja ved at prøve at putte hende på et bestemt tidspunkt, da ...
... hun jo nægter at sove, selvom hun viser tegn på træthed. Hun vil så meget hellere lege. Vi har også prøvet din se-til-metode, men her bliver hun så ked af det, at hun ikke er til at trøste igen, selvom vi tager hende op, men først når vi går ind i stuen og sidder med hende.
Hvor længe er det acceptabelt at lade hende græde, når vi hhv. er hos hende/ikke er hos hende?
Hedder det, at hun græder sig i søvn, når vi er hos hende og prøver at trøste?
Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal/kan gøre for at hun kan få sovet sin anden lur, udover at give hende bryst. Jeg selv har intet imod, at hun falder i søvn hos mig. Skal vi lytte til hendes behov for bryst om eftermiddagen/aftenen?
Når hun så endelig sover (30 – 90 minutter), så vågner hun forskrækket og græder, selvom hun faldt i søvn i sengen, og selvom jeg sidder lige ved siden af sengen, hvor hun kan se mig. Det virker som om at hun er bange for, at hun er alene. Dette er sikkert separationsangsten der spiller ind her, men det virker i det hele taget som om hun er bange for sengen. Hvordan kan vi gøre hende gode venner med den? Jeg har lagt hendes bamser op i sengen for at gøre det til et mere hyggeligt sted at være.
Hun sover stadig i vores seng om natten, da jeg gerne vil have, at hun skal føle sig tryg, både i forhold til den nye seng, men også pga. separationsangsten. Hvornår vil du foreslå os at flytte hende over i hendes egen seng om natten?
Men alt i alt føler jeg, at alt hvad vi gør i forbindelse med dagssøvnen er forkert, og jeg håber du endnu en gang kan give mig/os nogle gode råd til en bedre søvn.
Med venlig hilsen
Maria
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.