Annonce

Annonce

Svar: Skemad vs amning


4. februar 2015

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Tanja

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre, at I alle tre trives, og at lillepigen har accepteret en sut - yeah! :)

Lige når man begynder med skemad, så vil det ofte være en god idé enten at amme lidt før eller lige efter at skemaden kommer i maven. Mælken vil være med til at nedbryde skemaden og samtidig vil det at få skemad være så nyt for barnet, at en lille tår bryst gør det hele lidt mere trygt. Men i løbet af de næste uger, så er det faktisk ikke meningen, at du skal amme samtidig med skemaden.

Det vil være rigtig godt, hvis du i løbet af de næste uger forsøger at skabe en rytme, hvor din datter tilbydes skemad, når hun vågner, sammen med mælk af kop og så ammes før hun skal puttes. På den måde får hun plads i maven til begge dele og stille og roligt adskilles skemad og mælk. Skemad er noget hun får, når hun er vågen, det indtages siddende, sammen med dig, ved bordet osv. Og amningen er en naturlig del af det at skulle slappe af, finde roen og overgive sig til søvnen.

Det er korrekt, at skemaden i starten kommer ud over indtaget af mælk og først i 6-7 måneders alderen begynder amningen at kunne trappes mere ud netop i takt med at mængden af skemad/antallet af måltider sættes op. Hvor din datter lige nu også bruger brystet og dier kortvarigt, fordi hun er tørstig, så vil hun på sigt i stedet blive tilbudt vand af en kop, når hun er tørstig, og antallet af amninger trappes således ned. Jeg ved ikke, hvor meget du ammer nu, men måske ammer du 8 gange i døgnet, hvoraf de 6 ...


Annonce

... amninger måske er hovedmåltider og de 2 amninger er tørstslukkere (det er bare et skøn) og når hun bliver 6 måneder, vil det f.eks. ofte være passende med 6 amninger i døgnet og i 7 måneders alderen trappes ned til 4 amninger i døgnet. Antallet af amninger nedsættes således i takt med at hun bliver ældre og indtager anden mad og væske. Hun vil dog indtag en stor mængde mælk via disse amninger og de er vigtige for at sikre hende væske/mælk nok:)

En plan for dagen for et barn på 4-5 måneder kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre. Får ofte en lille ekstra amning, når dagen begynder.

Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Tilbydes lidt grød, max ½ dl. evt. lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur måske kl 13-13.30 - det afhænger af hvor lang en formiddagslur hun tager

Eftermiddag 16-17: Ammes


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Puttes til dagens 3 lur, som ofte er den korteste lur

Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, max ½ dl. Vand af kop. Dette måltid introduceres først, når skemaden til frokost fungerer godt. Intil da ammes hun efter behov.

Ammes og puttes til natten ca kl 20-21 - nogle gange senere, det afhænger af hvor sent dagens 3. lur ligger

Sen aften 24: Ammes

Midt nat 03: Ammes

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre:)

Derudover vil jeg anbefale dig min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du dagsplaner, opskrifter og guides igennem måned for måned fra nu og til din datter er 18 måneder gammel:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Børn i bilen

Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:

1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.

2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.

3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.

4....

Læs mere i Babylex

Ører - øreproblemer hos baby og børn

Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.

Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.

De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!

Tak fra drengens forældre


Annonce