Brev:
Vores lille lærke-barn :-)

Kære Helen
Ja, der er ingen tvivl; vores lille Frederik er en udpræget Lærke :-) Jeg skrev til dig for ca. en måned siden vedr. ændring af hans dagsrytme, da han vågnede meeeget tidligt om morgenen. Du foreslog, at vi skulle rykke hans to dagslure frem, idet middags/eftermiddagsluren kom til at ligge så sent på dagen, at den 'åd' af nattesøvnen.
I samarbejde med vuggestuen har vi rykket Frederiks to lure, så han nu sover ca. kl. 9 og igen ca. kl. 14 (tidligere er han simpelthen ikke træt). Men... den tidlige opvågnen består; ja faktisk vågner han endnu tidligere nu - ca. 04:30 - og er på ingen måde indstillet på at sove mere. I desperation har jeg forsøgt mig med at give ham en flaske MME, når han vågner, og den drikker han med stort velbehag, men sove videre, det gider han ikke :-(
Den tidlige opvågnen betyder, at jeg nødt til at gå i seng senest kl 21, hvilket jo ikke ligefrem er ønskescenariet i forhold til vores samlede familieliv. Så jeg kunne rigtig godt tænke mig, at Frederik i det mindste kunne sove til kl. 05!
Sammen med fremrykken af lurene har vi også forsøgt at lægge Frederik gradvist senere i seng, men det har desværre ikke ændret noget. Der er ingen tvivl om, at de nuværende puttetider i løbet af dagen passer Frederik, da han som oftest ...
... falder i søvn efter meget kort tid.
Vi har også forsøgt med grød inden sovetid, men det har ikke ikke haft nogen betydning. Frederik får stadig to flasker MME (det skriver jeg om i et andet brev til dig :-)).
Frederik har lige været til 1 års undersøgelse. Han ligger fint ift. vægt og højde. Han er fortsat motorisk langsom og der går nok ihvertfald et par måneder, før han begynder at gå :-) Både vuggestuen og vi oplever ham som en glad, social, selvstændig og nysgerrig dreng, der trives. Dog er han ofte meget træt sent på eftermiddagen/tidligt på aftenen.
Frederiks nuværende rytme ser således ud:
04:30: Vågner, snakker og tumler i sin tremmeseng til ca. 05:30
06: Brød i hånden
06:15: Morgengrød og vand
07:45: Afleveres i vs
8:30: Formiddagsmad: Brød, frugt og lign., vand
8:45: Sover ca. 1 1/2 time
11: Frokost: varm eller kold mad, vand
14: Eftermiddagsmad: Grød, brød, frugt og lign, sødmælk
14:15: Sover ca 1 1/2 time
16: Eftermiddagsmad: Yoghurt med frugt eller lign, vand
17:45: Aftensmad, det samme som vi spiser, vand
19: Flaske, ca. 150-180 ml
19:15: Puttes og sover næsten altid med det samme
22:30: Drømmeflaske, ca. 200 ml.
Så kære Helen, jeg er rigtig nysgerrig efter at høre dine overvejelser!
De bedste hilsner
fra Frederiks mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.