Svar: Sove i vores soveværelse
Kære Birthe
Tak for dit brev :)
Hvis jeres datter og du sover bedst, når I sover på afstand af hinanden, så må I gerne fortsætte med dette. Nogle gange kan det være lettere at undvære amning om natten, hvis mor og barn sover hver for sig … Men andre gange, så sover alle bedst, når man sover sammen, og så skal I naturligvis vælge dette.
Der er absolut intet i vejen for at flytte jeres datter tilbage til soveværelset. Det er ikke en dårlig vane eller et tilbageskidt. Nogle gange så er man nødt til at forsøge sig frem, og I har så forsøgt at putte hende på eget værelse - og det lyder ikke til at fungere for jer. Jeg læser mellem linjerne, at du render frem og tilbage hele natten og derfor får sovet mindre end før - og så er det helt okay at sige "okay, det virker ikke, vi flytter tilbage":)
Det kan nogle gange være en fordel, at koble tremmesengen til din seng. Altså fjerne tremmerne fra den ene side og sætte hendes seng sammen med din. Naturligvis sikre dig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt og kan lade sig gøre. Når du kobler jeres senge, så giver det mulighed for at din datter kan blive puttet i egen seng og du kan samtidig ligge ved siden af hende, ...
... berolige hende med dine hænder, kærtegn, nærhed. Når hun virker søgende, urolig osv så kan du altså lægge en beroligende hånd over på hende, så hun kan mærke dig og på den måde komme videre i søvnen, uden at du behøver stå ud af din seng igen og igen og uden at du behøver amme hende, bære hende rundt i dine arme eller lignende. Hun lærer altså at sove i sin seng.
Hvis du lægger dig og ammer hende i din seng om aftenen, så vil det også være lettere efterfølgende at lirke hende over i egen seng, uden at hun oplever det som et meget stort skift, som måske er det hun protesterer over, når hun om aftenen har svært ved at overgive sig til søvnen…
At have hende i soveværelset er ikke dårlig vane, hvis det er tryghed og nærhed hun søger og du netop bedre kan give hende dette. Dårlig vane er det, hvis hun igen og igen skal op om natten, gås med, vugges i dine arme, have brystet i munden, flasken i munden, sutten i munden hver time. Det allerbedste er det du kan gøre, men så lidt aktivitet fra din side som muligt - beroligende ord, kærtegn, nærhed - og det kan du måske netop bedre gøre, hvis hun ligger i soveværelset.
Håber du kan bruge dette videre, og at det giver lidt ro :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

