Brev:
Flytning af 4 årig til ny børnehave

Hej Helen,
Jeg har skrevet til dig et par gange tidligere. Vi er stadig udstationeret i North Carolina, USA for en 2 årig periode.
Vi valgte i efteråret, efter mange overvejelser, at flytte vores 4 årige dreng til en anden børnehave. Det er vores oplevelse at han ikke trives 100 % i hans nuværende børnehave. Han græd ved aflevering og fortalte at han ingen venner havde. At han kun legede alene. Noget jeg tidligere har nævnt for dig.
Vi har brugt lang tid på at finde en ny Day Care - hvor både han og hans lillesøster på 15 måneder kunne starte. Nu er det endelig lykkes og de kan begge starte op nu.
Er netop begyndt at køre hans lillesøster ind.
Det virker på alle måder som et bedre sted. Flere voksne og færre børn. Det er en institution som både har børn med vanskeligheder (små handicap af den ene eller anden slags, 30 % af dem), og børn uden vanskeligheder.
De virker rummelige, kompetente og søde. Det er nogle skønne omgivelser.
Alt det som vi savner ved den nuværende Day Care synes vi de har det nye sted.
Problemet er nu - at der er gået så lang tid, siden vi egentlig besluttede at han skulle flytte pga. mistrivsel, og vores dreng imellem tiden virker en smule gladere (første gang i lang tid) ved bl.a aflevering og når han taler om stedet og de voksne. Da jeg den anden dag nævnte for ham at hans søster skulle starte i en anden Day Care - var hans umiddelbare reaktion. Det vil jeg ikke og begyndte at græde.
Han skal under alle ...
... omstændigheder skifte til en ny klasse i løbet af foråret. Dog kender han nogle af børnene i den nye klasse og især læreren kender han godt. Men når vi taler med ham om det skifte - så vil han heller ikke det.
Han er en rigtig tryghedsnarkoman og en 'langsom starter'. Vi frygter at vi skal til at starte forfra med ham ved et skift. Det har taget ham 8 måneder at være en smule begejstret for hans nuværende børnehave.
Det vi håber og satser på bliver bedre ved det nye sted - er flere lærere og mere stabilitet blandt dem og mere hjælp til hans sproglige udfordringer. Det går bedre med at forstå engelsk, men han har stadig rigtig svært ved at tale sproget. Foretrækker at tale dansk med både voksne og børn.
Derudover har vi sagt til hans kommende lærer, at de gerne må have fokus på at hjælpe ham til at få nogle venner. Det har vi tidligere givet udtryk for overfor hans nuværende lærere, men der skete ingenting. Måske kan man heller ikke forlange det?
Så - nu står vi her og er i tvivl om hvorvidt det her er det rigtige at gøre som situationen er pt. Jeg tror ligegyldig hvad vi gør, så har det en konsekvens.
Vi har mest lyst til at prøve kræfter med det nye sted - og såfremt vi vælger det - hvordan præsenterer jeg så det nye sted bedst for ham og hvordan hjælper jeg ham bedst på vej.
Han skal ikke starte før om en uges tid - så hans lillesøster lige når at falde lidt til inden.
Har brug for et par gode råd.
Med venlig hilsen
Den stadig lidt trætte mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.