Annonce

Annonce

Svar: Spiser småt og sover dårligt


11. februar 2015

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære trætte mor

Tak for dit brev :)

Der er højst sandsynligt flere ting, som spiller ind hos jer og os kan forklare, hvorfor hun lige nu har tendens til at vågne meget om natten, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

For det første skal du sikre dig, at hun ikke stadig er syg - det kan være, at hun har ondt. Det kan være smerter fra ørerne, det kunne også være tandfrembrud, som generer hende. Det kan også være en efterreaktion på, at hun faktisk lige har været syg og ikke er helt på toppen endnu.

Så kan det også handle om alder og udvikling. Hun udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt og det betyder at hun får sig lagt i stillinger, som hun ikke mestrer at komme væk fra, ligesom hun også drømme rigtig meget og kan have svært ved at sove sammenhængende, kan vågne, klynke, ligge og pludre osv. om natten, fordi hun mentalt udvikler sig meget.

Hos jer er der dog også sammenhæng mellem hendes dagsrytme, hendes indtag af mad og hende behov for mælk om natten. Som du selv er inde på, så spiser hun ikke ret meget og det er vigtigt, at du forsøger at få lidt mere mad i hende i løbet af dagen. Det betyder ikke, at du skal give hende større mængder, men det vil være rigtig godt, at du nu tilbyder hende flere måltider hele dagen igennem. Bare hun spiser et par skefulde til ½ dl så er det fint - det vil samlet set, hvis hun tilbydes mange måltider, stadig give lidt ekstra og mætheden skal skabes hele dagen igennem. Og så skal hun stadig ammes 6 gange i døgnet. Og her er det helt okay at hun ammer kortvarigt, helt fint, det er blot et tilbud og hun tager, hvad hun har behov for.

Det vil være rigtig godt, hvis I kan starte dagen til samme tid hver dag, for jo mere ens dagens starter, jo mere ens vil resten af dagen forløbe. Det betyder at hun skal tilbydes skemad til fast tid og at du skal forsøge at skabe en rytme, hvor hun tilbydes skemad, når hun vågner, får vand af kop og så tilbydes brystet før hun skal sove. De faste spisetider vil også hjælpe hende til at fornemme behov for mad, at det er spisetid.

Du skal hjælpe hende med at holde fokus omkring maden. Da hun er en pige, som har meget mere travlt med hvad der foregår omkring hende og som ikke interesserer sig særlig meget for mad, så må du hjælpe hende.

Start med at sætte hende i den høje stol og giv hende mad i hånden. Det kan være ristede rugbrødsbjælker, et styke agurk, lidt blød frugt osv. Udover at hun kan gumle, sutte, opbløde med spyt og vil elske det, så vil mad i hånden styrke hende mundmotorisk. Derudover vil det give hende en idé om, at det er spisetid nu, og hun forberedes således på, hvad der nu skal ske. Så start med lidt i hånden og følg så efter med skemaden.

Når du giver hende skemaden så er det vigtigt at du ikke lægger bånd på dig selv, men lader hende spejle sig i dig og det du gør. Det er vigtigt at hun sidder i den høje stol og at du sidder foran hende. Du skal holde skålen med maden i den ene hånd og skeen i den anden og så skal du fange hendes øjenkontakt og verbalisere positivt omkring det at spise og bruge din mimik og dine lyde: "Hej skatterpige, mmm, mam mam mam, mmm dejligt mad" - Du skal åbne din egen mund, så hun også åbner sin mund, ind med skeen, synke og igen "mmm, mam mam" - åbne munden, ind med skeen, synke. I et rimeligt tempo, så hun ikke afledes så let:)

Når hun så alligevel bliver fanget af noget, så vis hende at du hører det, giv hende den pause hun har brug for, giv hende lidt at drikke og fang hendes opmærksomhed igen "hov, ja der var lige en bil uden på vejen, brr sagde den", "skal du have lidt vand, det var godt", "er du klar igen, skat, se her, mmm mam mam" - åbne munden, ind med skeen... hele tiden hjælpe hende til at holde fokus om det, det drejer sig om.

Giv hende varieret mad, skift mellem hjemmelavet og mos på ...


Annonce

... glas/frost. Jo mere forskelligt, jo bedre er det, jo flere forskellige næringsstoffer får hun - og hvis det så viser sig at hun f.eks. bedre kan lide havregrød end øllebrød, så fred være med det, så serverer du mest havregrød - det vigtigste er at hun spiser.

En dagsplan kan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre, hvis hun ikke vågner af sig selv, så vækker du hende tidlig morgen, stille og roligt og kærligt, men så morgengrøden serveres til samme tid hver dag:)

Morgen 7.30: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt frugtmos (jerntilskud), vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur - mellem 13-14 - tidspunktet varierer efter, hvor lang en formiddagslur hun har taget

Eftermiddag 16: Tilbydes frisk frugt i hånden at gumle på og du følger igen efter med lidt frugtmos, vand af kop.

Ammes og sover her måske en powernap, og måske springes den over, det afhænger af hvor lang en middagslur hun har taget:)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Aften 18: Ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca 19.30 - tidspunktet her kan igen variere lidt efter, hvorvidt hun har sovet to eller tre lure i løbet af dagen.

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og skal nu stille og roligt lære at sove uden mælk til næste morgen tidlig. Det vil sige at amningen midt nat skal I trappe ud af, hvilket naturligt kan være svært, hvis hun kun dier 3 minutter… men prøv at få den væk og at sove igennem i denne alder vil være, at hun sover f.eks. fra 23.30 til 05 uden at få mælk.

Med hensyn til flaske, så lyder det ikke som om at I har meget held med dette, men I kan naturligvis godt forsøge stadig væk. Det kan være en fordel at vælge en flaske med en flaskesut, som ligner hendes sut, som hun jo er glad for og gerne sutter på. I kan også forsøge med en anden type erstatning, da de smager meget forskelligt og måske vil kunne bedre kunne lide smagen af en anden slags.

Alternativet kan være at du supplerer hende med lidt mme af en kop, hvis du gerne vil have hende til at få lidt ekstra mælk/næring, men det er vigtigt at hun får mere rigtig mad og at mælkeindtaget nedsættes naturligt - brug også mme i hendes grød og mos for at energi berige det ekstra:)

Du kan også prøve at malke ud, så hun får din udmalkede mælk på flaske, så kender hun smagen og vil måske så acceptere flasken - det virker nogle gange:)

Som du kan se, så er min dagsrytme lavet sådan, at hun får skemad, vand af kop og tilbydes brystet før søvn. Der går således ofte mellem 1-1.5 time mellem at hun tilbydes skemad og hun tilbydes bryst. Amningen indgår som en naturlig del af at det at skulle sove og bør være en fast del af hendes putteritual. Det er dog vigtigt, at hun så vidt muligt når at slippe brystet før hun sover helt, så hun lærer at overgive sig til søvnen uden brystet, men ammes skal hun før hver lur lige nu:)

Du skal være meget opmærksom på ikke at bruge sutte ud over, når hun skal sove. Det vil være fint, at du ammer og erstatter brystet med sutten, og hun så falder i søvn, men når hun er vågen, så skal hun som udgangspunkt ikke have sut i munden. Hvis hun har sut i munden ofte, så vil det kunne nedsætte hendes lyst til at spise og til at die ved brystet - og måske til at acceptere en flaske….

Og så skal du forsøge at gøre det, som er nødvendigt lige nu og prøve ikke at tænke på, hvordan dagen skal hænge sammen, når hun er 10 måneder - jeg ved godt, at det er svært…:)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Udslæt - hos børn

Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:

- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...

Læs mere i Babylex

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!

Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)

Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.


Annonce