Svar: Ofte vred
Kære Mette
Tak for dit brev, og tillykke med at I har fået en lillesøster :)
Det er rigtig dejligt at høre, at du er opmærksom på at vise storebror nærhed, giver ham kys og kram, fortæller ham at han har betydning osv. Vi har allerede talt om nogle af de udfordringer I har haft i løbet af de sidste år og det er vigtigt, at du hele tiden er opmærksom på, at han føler sig set, lyttet til og elsket.
Der er nok ikke tvivl om, at jeres ældste dreng på mange måder har det svært. Det er svært at være storebror - og blive storebror igen. Det er svært at skulle dele dig med de to andre. Det er svært at undvære far, som han savner, er glad for og har brug for at lave noget sammen med. Det er svært at være "den ældste", "den fornuftige", "den der selv skal tage tøj på", "den der får skæld ud", "den der bliver sendt på værelset", "den der skal have tingene at vide 117 gange", og hvad roller han nu engang kan have…
Og faktisk kommer jeg til at tænke på, om I egentlig har prøvet at sætte jer ned og tale med ham om, hvordan det egentlig er at være ham? Han har en alder nu, hvor han bedre vil kunne sætte lidt ord på sine tanker og følelser, og det vil være et rigtig godt udgangspunkt for, hvordan I kan komme videre. I kan tale med ham om, hvad der gør ham glad, og hvad der gør ham ked af det - og hvordan han egentlig har det. At I nogle gange oplever, at han bliver ked af nogle ting, bliver sur og vred osv. og naturligt anderkende disse følelser, at det er okay. Vi kan alle samme blive sure, vrede, frustrerede, kede af det osv. Det bliver alle både voksne og børn - men at I gerne vil hjælpe ham til at det skal være sjovere, rarere, dejligere at være ham.
Og så skal I virkelig lytte til, hvad han siger. Måske siger han "I skælder altid ud" eller "I skynder altid på mig" eller "I kan bedre lide lillebror/lillesøster end I kan lide mig". Det er vigtigt, at I virkelig lytter til, hvad han siger og tager dette ind - og ikke svarer "jeg skælder da ikke hele tiden ud" eller "nogle gange får du da masser af tid" eller "du ved da, at jeg elsker dig ligeså højt, som jeg elsker de andre". Hvis I svarer sådan, vil han ikke føle sig lyttet til og mødt, og I får ikke ændret på situationen. Prøv i stedet at svare f.eks. "jeg kan godt forstå, at du nogle gange synes, jeg skælder ud, det er jeg ked af, det vil jeg gerne lave om" eller "Jeg kan godt se, det er dumt, når jeg skynder på dig, og du hellere vil lege" eller "jeg elsker dig, fordi du er den skønneste 5 årige, der findes". Og så også tale med ham om, hvorvidt han selv har nogle forslag til, hvad der kan ændres, hvad I kan gøre i stedet "hvad ville du gerne have, at vi gjorde i stedet ...
... for?".
Nogle gange har børn faktisk selv nogle rigtig gode løsninger, og hvis I inddrager ham og hans forslag, så vil I nogle gange kunne nå rigtig langt. Når man er 5 år gammel, så er man på mange måder et stort barn, som kan mange ting og som rigtig gerne vil være med til at lave aftaler og regler - og dette kan I udnytte. Netop ved at tale med ham om, hvordan tingene foregår hos jer, og hvordan I hver især kan hjælpe hinanden, så I har det hyggeligt og dejligt sammen alle sammen. At lave aftaler med ham er også med til at give ham følelsen af at være betydningfuld.
Når man er 5 år, har man ofte også brug for tid alene. Han kan rigtig godt lide, hvis han ikke føler sig konstant under opsyn, og hvis han ikke føler sig tvunget til at skulle lege med sin lillebror hele tiden. Nogle gange vil han gerne lege sammen og vil gerne være en del af alt det I laver i familien, men du skal være opmærksom på, at han også kan have behov for alene tid. At I giver ham et frirum - både fra jer og fra hans mindre søskende:)
Han vil højst sandsynligt også gå op i, hvad der er fair, og hvad der ikke er. For 5 årige betyder retfærdighed meget. Det kan være alt lige fra, hvilket legetøj der er hvis, og hvor mange biler, de hver især har, til hvor mange stykker slik, lillebror får, i forhold til storebror, til følelsen af, at du er mere sammen med lillesøster, end du er sammen med ham.
Han vil også kunne have glæde af at have nogle små faste opgaver derhjemme, som at han f.eks. hjælper med at dække bord eller lave mad, eller tager med far op at vaske bil eller lignende. Det må gerne være noget fast, en fast ting der er hans, en fast opgave - så han føler sig betydningsfuld. Og det er vigtigt, at I når I så roser ham siger konkret tak - f.eks. siger "tak fordi du hjalp mig med maden, det var rigtig dejligt" i stedet for "tak fordi du hjalp mig". Det hjælper ham at vide, hvad det er præcist I sætter pris på, og hvad der gør jer glade.
Og til sidst vil jeg også nævne, at I skal være meget opmærksomme på hans indtag af mad og drikke i løbet af dagen. Det er vigtigt, at han stadig tilbydes mange små måltider hele dagen igennem og han skal have sund kost. Groft brød, kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta osv. Undgå for mange søde fødevarer, sukkerindtaget må ikke være for højt. Spiser og drikker han for meget sukker så påvirker det naturligt hans humør og hans overskud:)
Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den finder du mange forslag til, hvordan I kan møde jeres børn, så det netop er rart at være en familie, hvor alle føler sig set, mødt og lyttet til:)
Jeg håber, du kan bruge disse tanker videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.