Annonce

Annonce

Brev:

Ikke den store morgenmadsspiser


24. februar 2015

Alder:
8 mdr.

Ikke den store morgenmadsspiser

Kære Helen

Jeg har brug for lidt hjælp til morgenmaden.

Min dreng, der nu er 8 måneder, er ikke den store morgenmadsspiser, og grød gider han simpelthen ikke. Jeg har ellers prøvet på et hav af forskellige måder med forskellige gryn, masser af frugtmos, rå gryn blødet op i yoghurt natten over, med og uden mælk eller smør, fine og grove gryn, osv., men han gider det ikke. For et par dage siden prøvede vi i stedet med avokado- og bananmos, og det ryger ned – ikke med samme iver som dagens andre måltider, hvor det næsten ikke kan gå stærkt nok, men han får spist i hvert fald en halv deciliter, så det er rigtig fint.

Dog vil jeg gerne kunne variere det lidt, men når det ikke skal være grød, så synes jeg det er svært at finde på noget, der er energirigt nok, og som giver en fornuftig mæthed. Og med Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger, så er jeg i tvivl, om jeg må give ham yoghurt nu (som jo godt nok heller ikke mætter ...


Annonce

... voldsomt)?

Har du erfaring med noget, som en baby, der ikke har den helt store appetit om morgenen, vil kunne lide, og som holder ham godt mæt?

Det skal lige siges, at han siden fredag i sidste uge slet ikke får mælk om natten mere – han har selv afvist det og får nu bare sutten, hvis han vågner, og så lægger han sig glad og tilfreds til at sove videre. Han får derfor mælk kl. 19 og igen kl. 6.30 (og 1-2 gange mere i løbet af dagen) og så morgenmad omkring kl. 7. Han spiser morgenmaden med lidt større interesse nu, end da jeg ammede ham om natten, men jeg tror simpelthen, at han er en af den slags mennesker, der bare ikke er voldsomt sulten lige fra morgenstunden.

Han vokser, tager godt på, og er glad og fuld af energi, så han mangler ikke noget, men jeg synes nu alligevel, at det er vigtigt at få etableret en god morgenmadsrytme helt fra starten.

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Venlig hilsen
Christina

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusinde tak for dit svar på mit sidste brev vedrørende min dreng. Det varmede at blive mødt med forståelse og indsigt – i forhold til lige netop den problematik vi var i på daværende tidspunkt.

Venlig hilsen
Mor til dreng på 3 år


Annonce