Svar: Er ikke vild med almindelig kost / ønsker flaske
Kære Agnes´ forældre
Tak for jeres brev og velkommen til :)
Det er vigtigt at finde ud af, om Agnes manglende lyst til at spise hænger sammen med hendes mælkeindtag eller om det skyldes, at hun ikke er fysiologisk parat.
I fortæller at hun ofte drikker fire flasker i døgnet og kan nå op på ca 800 ml mælk. Det er for meget og hendes mælkeindtag kan derfor godt spille ind på hendes lyst til at spise rigtig mad. Hun er simpelthen ikke sulten nok, fordi hun får for meget mælk og det er let at drikke af flasken… Hun bør få 400 ml mme i døgnet med den alder hun har nu, altså ca. halvdelen af hvad hun får og meget gerne fordelt på 2 flasker.
De to flasker kan f.eks. ligge aften og sen aften, så mælken helt forsvinder fra dagen og dermed skabes der appetit til mere rigtig mad. De to flasker kan også ligge inden middagslur og inden putning om aftenen, så hun efter at være puttet ikke får mælk i løbet af natten og derfor vågner op sulten og parat til at spise morgenmad.
En plan for dagen, lavet ud fra jeres angivne tider, kunne se således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, øllebrød, mysligrød, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur og får IKKE længere en flaske om formiddagen. Luren bliver måske lidt kortere, fordi hun ikke får flaske før - og samtidig skulle appetitten gerne være lidt større til frokost:)
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, stykker af frikadelle, pølse, godt kogte pastaskruer osv. som du også forsøger med nu. Vand af kop.
Tilbydes en frugtmos eller frugtgrød med lidt mme på og puttes direkte herefter til middagslur ca kl 14. Dette måltid erstatter flasken om dagen.
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden at spise selv. Vand af kop.
Aften 17.30-18: Familiemad, børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, ris, pasta, sovs. Der kal være mad i stykker og også mos. Frikadeller kan f.eks. gives i stykker og kartofler moses med sovs. Vand ...
... af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes en banan, som en fast del af putteritualet. Flaske og puttes til natten ca kl 19.30
Sen aften 23-24: Flaske - denne flaske gives mere eller mindre i søvne, før I selv går i seng. Det er en god idé at forsøge at lægge den her, fordi I så kan undgå opvågningen kl 02.30 og fordi mælkeindtaget midt nat, godt kan forstyrre hendes appetit om morgenen. Når flasken ligger sen aften, er der større sandsynlighed for at hun er sulten og kan spise, når I serverer morgenmad:)
Jeg har på fornemmelsen at jeres udfordringer skyldes hendes mælkeindtag og at I derfor at nødt til at skære ned til 2 flasker og lade disse ligge aften og sen aften, for at få skabt appetit til mere rigtig mad.
I beskriver jo en pige, som er interesseret i maden, hun vil gerne smage, putte i munden, sutte og gumle, vil gerne deltage i måltiderne - men hun er ikke sulten nok til at spise og afviser derfor maden, og så foretrækker hun flasken, fordi det er lettere for hende at få mælken…
Der er naturligvis også den mulighed, at hun mundmotorisk ikke er parat, men det lyder ikke sådan, netop fordi hun gerne vil tygge, smag og putter i munden…
Jeg ved godt at I tænker "et eller andet skal hun jo have" og at I derfor gerne vil give hende flasken de fire gange i døgnet - men det er vigtigt, at hun ikke tilbydes så meget mælk, fordi det mætter hende for meget.
I skal ikke tænke på mængden af mad lige nu, men sørge for at hun tilbydes mange små måltider og hvis hun ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser hun forhåbentlig mere til det næste. Lidt er bedre end ingenting.
Hvis hun trods nedsættelse af sit mælkeindtag ikke begynder at spise, så kan det være en god idé at få tjekket om hun har mundmotoriske problemer, sansemæssige problemer, som hun skal have hjælp til at løse. Der findes ergoterapeuter, som er uddannet specielt til at hjælpe børn med disse problematikker. I kan f.eks. se hjemmesiden lebahn.dk
Jeg håber, du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.