Annonce

Annonce

Svar: Sunde madvaner


4. marts 2015

Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev :)

Det er rigtig godt, at I lader jeres datter følge af børnelægen, så der lige bliver fulgt lidt ekstra op på hende. Hun har altid været en fysisk stor pige, og det kan sagtens være, at det blot er sådan hun er, men det er rigtig fint lige at holde lidt øje med hende. Mit umiddelbare skøn er, at hun naturligvis ligger i den høje ende, men det lyder som om, at hun faktisk har taget lidt mindre på i takt med at hun er vokset i længden, så det lyder som om, at kurven begynder at falde lidt… har jeg ret? Hvis det er tilfældet, så går det jo den rigtige vej:)

Det er super at hun stort set aldrig sidder stille. Netop bevægelse er ud over kosten rigtig vigtigt, så det er dejligt, at hun er glad for at bruge sig selv motorisk og det skal I naturligvis bakke op om:)

Men nu til dit egentlige spørgsmål - mellemmåltider:

Med den alder hun har, må hun faktisk gerne få lidt råkost som f.eks. en gulerodssalat. Du skal rive guleroden på den fine side af råskostjernet, du kan evt. komme lidt meget fint hakket spidskål i, og også gerne lidt revet æble. Du kan tilsætte ananas eller lidt appelsinstykker eller hælde lidt appelsinsaft over. Det vil være fint at give hende dette som mellemmåltid om eftermiddagen. Det giver lidt til den søde tand, samtidig med at hun får lidt grønt.

Nogle børn har også glæde af at få lidt grøntsager osv. som en juice. Efter devisen "drik dine grøntsager". Det kræver en saftpresser, men så kan du mixe forskellige grøntsager og frugter og et lille glas om eftermiddagen kan både hun og I drikke. I weekenden, kan I også bruge det om formiddagen.

Det du skal være opmærksom på er ...


Annonce

... syreindholdet. Hun bør ikke gå og nippe af det over længere tid og det kan være en idé at tilsætte lidt A38 for at neutralisere syren lidt, for at skåne hendes fine tænder.

Skal det være noget mere mættende, kan du bage f.eks. havregrynsboller lavet med vand, A38 og lidt olie:

150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.

50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.

Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

De smager super godt og I kan alle spise dem - og så kan de også fryses. I kan undvære smør på dem og i stedet komme lidt frugtmos eller syltetøj direkte på…

Frisk frugt og bær er også altid en mulighed. Det er sundere end tørret frugt og du undgår at det klistrer til hendes tænder. Frugt skåret i mundrette stykker eller en skål med lidt forskellige bær kan være et stort hit - og så får man lidt samme fornemmelse, som når man sidder og fisker slik op af slikskålen, her er det bare frugt og bær, som fiskes op…

Du kan også lave æblechips selv. Hvor du fjerner stilken og kernehuset i midten, men lader æblet være med skræl. Vask æblet godt! Skær æblet i tynde skiver og læg skiverne på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ved ca 120 grader (varmluft) i ca. 2 timer til de er sprøde og gyldne. Det kunne måske være et alternativ der, hvor andre giver figenstang og rosiner…

Håber du kan bruge disse idéer lidt videre :)

Fortsat held og lykke og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusinde tak for dit svar på mit sidste brev vedrørende min dreng. Det varmede at blive mødt med forståelse og indsigt – i forhold til lige netop den problematik vi var i på daværende tidspunkt.

Venlig hilsen
Mor til dreng på 3 år


Annonce