Brev:
For lidt søvn og søvnassociationsproblemer (sut)

Kære Helen.
Vores datter på 4 år, får ikke helt nok søvn eller også er hendes søvnkvalitet ikke god nok, for om eftermiddagen bliver hun meget træt og dermed pjevset, begrænset i leg, men vil se TV, falder nogen gange i søvn på vej hjem fra børnehave og kan desuden have svært ved aftensmåltidet.
Jeg synes det er synd og savner de gode lege vi tidligere havde om eftermiddagen samt hyggelige og sjove legeaftaler. Angående sidstnævnte tør jeg ikke gøre andet end måske smutte forbi en legeplads sammen med nogen efter børnehave, da hun meget naturligt leger dårligt med andre, når hun er træt, ikke vil dele legetøj og måske slet ikke vil lege, begynder at græde etc. Synes dog vi er blevet gode til at hygge og putte stille og roligt alle 4 om eftermiddagen. Min mand og jeg har meget fokus på, at hjælpe hende i hendes træthed, give hende masser af kærlighed og vise forståelse for, at tingene bliver sværere for hende, når hun er træt.
Hun sover typisk 10,5-11 timer om natten. Hun puttes ved at få læst to historier i sengen (oftest af far, nogen gange læser vi en hver) og så vil hun gerne have, at jeg sidder hos hende til hun sover, hvilket hun gør meget hurtigt. Kan det have negativ betydning for hendes søvnkvalitet, at hun ikke falder i søvn selv? (Det har hun dog kunnet før, og der vågnede hun/sov alligevel uroligt).
Hun sover typisk tungt og roligt den første halvdel af natten, hvorefter søvnen bliver mere urolig: hun sparker dynen af, smågræder og sutter meget på sutten. Denne tænker jeg også kan udgøre et problem i og med, at hun leder efter den, og græder, indtil hun finder den i søvne. Hun associerer fuldstændigt søvn med sut. Bl.a. af samme årsag har vi ikke følt overskud til at tage den fra hende om natten endnu (vi gjorde det om dagen i sommer og det var ikke nemt). Vi gør det om nogle uger, efter en ...
... ferie, og her frygter jeg, at søvnen bliver enormt dårlig, at hun slet ikke kan finde ro og at det vil tage lang tid at vænne sig til at undvære. Erfaringen er nemlig, at hun bliver fuldstændig desperat og febrilsk, hvis hun er meget træt og ikke kan få en sut.
Vi har med noget held introduceret bamser og planen er, at hun skal have én bestemt i gave den dag vi tager til suttetræet. Her vil vi i øvrigt lave noget dejligt og fejre med kage eller lignende. Har du nogle yderligere råd til, hvordan vi gør afskeden mindre smertelig og hjælper hende bedst muligt igennem afskeden? Jeg er virkelig nervøs for det.
Yderligere omkring søvnen skal siges, at hun ofte kommer ind til os på et tidspunkt om natten, hvilket hjælper på uroen, da vi kan ae, holde hånd og give dyne på igen. (Hun kom aldrig før hun blev storesøster for 5 måneder siden). Endvidere bør nævnes, at hun hele sit liv har haft disse urolige nætter. Da hun var baby associerede hun søvnen med amningen, hvilket vi fik fravænnet ved at ligge mange sutter omkring hende, som hun kunne tage. Alligevel har hun fortsat vågnet eller været urolig.
Da hun fik lur var trætheden ikke et problem som nu, og derfor får hun også ofte middagslur i weekenden. I sommer holdt hun op med det i børnehaven. Da søvnen så blev dårligere i forbindelse med at blive storesøster, genindførte vi det. Det virker dog ikke længere, da søvnen er blevet bedre igen (men altså ikke god nok), hvorfor hun ikke er træt når sovebørnene skal sove, ligesom dem hun leger med ikke længere sover. Så hun har heller ikke lyst til at sove derovre.
Hun har for en sikkerheds skyld fået tjekket stofskifte og blodprocent, og disse er normale.
Jeg er spændt på at høre dine tanker om disse problematikker, da vi føler trætheden begrænser hende, og det er så synd.
På forhånd tak.
Mange hilsner, Tine
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.