Svar: Mange opvågninger med intens gråd
Kære Stine
Tak for dit brev :)
Det er rigtig godt du skriver og reagerer på din datters gråd - for gråd betyder altid noget og det er vigtigt at forsøge at finde forklaring på, hvorfor jeres datter pludselig græder, som hun gør. Og forklaringerne kan være mange:
Måske er hun ved at blive syg? Måske har hun ondt for tænder? Måske er hun ekstra sulten og har brug for mere mad? Måske drømmer hun ekstra meget lige nu fordi hun udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt? Måske trænger hun bare til at mærke dig?…
Ofte er man nødt til at bruge udelukkelsesmetoden, for at finde ud af, hvorfor hun græder - og det lyder som om at du allerede er igang med det. Du har forsøge at lade hende ligge, at tage hende op, er begyndt med skemad, tilbyder hende flaske, forsøger med brystet…
Det kan være en rigtig god idé at få hendes ører tjekket ved lægen. Du kan også tale med lægen om, hvorvidt det vil være relevant at tjekke hendes urin, måske hun har blære betændelse… Kan hun have ondt i maven, ondt i hoved, nakke og skuldre… Det vil være rigtig fint at lægen lige gennemgår hende, for at udelukke at gråden skyldes noget fysiologisk.
Hvis ikke dette er tilfældet, så skyldes det sandsynligvis den store udviking hun går igennem rent mentalt. Hun skelner tydeligt om I er hjemme eller ude, om hun er i favn hos dig eller en fremmed. Hun oplever verden større, oplever rummet hun er i, folk, ting I kører forbi, når I triller med barnevognen osv. Hun suger indtryk til sig og alt, hvad hun oplever, skal bearbejdes om natten, når hun sover. Alt bliver ...
... bearbejdet i drømme og derfor vil hun lige nu kunne græde og klynke i drømme, ligesom hun faktisk også vil kunne ligge og pludre og grine i drømme.
Hun er også motorisk godt igang nu - hun søver sig i at trille fra mave til ryg og tilbage igen, hun øver sig i at krybe over gulvet, få fat i sine tæer osv. Og den motoriske uro om dagen giver også stor uro om natten. Hu får sig ofte lagt i stillinger, imens hun sover, som hun endnu ikke selv kan finde ud af at flytte sig fra. Måske sparker hun dynen af og har brug for din hjælp til at komme om på den anden side og få dynen på igen. Det er altså til en vis grad almindeligt at børn i denne alder sover uroligt og kan græde om natten.
Måske skal I prøve at skære lidt ned for aktiviterne om dagen i en periode, så der er færre oplevelse at bearbejde om natten. Det kan nogle gange hjælpe… Det vil om natten være godt, at du forsøger at hjælpe hende med stillingsskift, beroligende hænder, kærtegn osv. men forsøger ikke at tilbyde bryst i munden igen og igen eller tager hende op og går rundt med hende i armene i længere tid - det er vigtigt, at I ikke får skabt en vane, hvor hun tror at hun skal ammes eller vugges hele natten, for at kunne sove… så du skal hjælpe hende, reagere og trøste hende, men prøve at gøre det med så lidt aktivitet fra din side som muligt.
Læs i øvrigt gerne min bog "Helens bog om gråd og trøst". I den finder du mange forlag til, hvorfor børn i forskellige aldre græder og hvordan vi bedst muligt kan hjælpe dem videre:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

