Svar: Amning hele dagen
Kære Susanne
Det lyder bestemt som en sulten lille pige du har der og det er jo dejligt at hun er så glad for brystet og at amningen fungerer så godt, men det ville nu være godt for jer begge, hvis du kunne få hende til at begynde med lidt skemad. Både for at nedsætte ammehyppigheden, men også for at give hende mere mæthed, så hun forhåbentlig kunne sove lidt bedre og gerne længere - især om natten.
Jeg savner lidt oplysninger om, hvor længe hun dier hos dig, altså et billede af hvor sulten hun egentlig er og om hvordan hun spiser. Spiser hun f.eks. altid kun fra en side af gangen. Umiddelbart så tænker jeg dog at du skal forsøge at tilbyde skemad før amning, på nogle af tidspunkterne i løbet af dagen. Hun spiser hos dig med så kort interval, at hun ikke burde være 'råsulten' men god kunne tage lidt skemad og så få tilbud brystet bagefter. Jeg forestiller mig f.eks. en plan der ser sådan her ud:
6.30 Ammes
8 Ammes og sover
9 Tilbydes grød og kun evt. ammes
11 Ammes og sover
15 Ammes
16.30 Ammes og sover
18 tilbydes grøntsagsmos og evt. ammes
19 Ammes
20 Ammes og puttes
22 Ammes
Jeg har helt klart en fornemmelse af at din datter skal have noget mere ...
... fast mad, dermed vil hun sætte sit ammebehov ned. Samtidig er det dog også en balance imellem ikke at amme hende så meget, at hun ikke føler sult. Det er derfor jeg foreslå at du giver hende skemad i stedet for amning og kun evt. ammer efterfølgende.
Med hensyn til vælling så er dette i princippet det samme som en tynd grød og da hun ammer så godt hos dig og tilsyneladende stortrives på din mælk, så er der i princippet ikke nogen grund til at give vælling, i stedet kan du lige så godt gå direkte til grøden, som også vil mætte hende mere.
Hvis du meget gerne vil give vælling, kan du evt. forsøge at give hende lidt af en lille kop eller et snapseglas, som hun lettere kan forme læberne omkring - når hun nu ikke er til flaske:o)
Med hensyn til grød, er der er næringsmæssigt ikke forskel på om du selv vælger at lave grød til hende eller vælger de industrielt fremstillede produkter. Lige i jeres tilfælde kan fordelen ved at lave grøden selv i begyndelsen være at du kan lave den på din egen mælk, således at grøden måske smager en smule mere kendt. Men hvis det er mere overskueligt at købe grød til hende, så gør du bare dette.
Fortsat held og lykke og god fornøjelse:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder

