Svar: Nedsat søvnperiode 2
Kære Nanna
Tak for dit brev, det er rigtig fint, at du skriver tilbage. Jeg vil naturligvis gerne uddybe mit svar:)
Godnatgrød bør være en grovere grød som f.eks. havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød. I princippet kan man også give en banan eller en grovbolle med lidt ost eller lignende, hvis barnet ikke er glad for grød.
Når jeg anbefaler netop dette, så er det fordi der er tale om tryptofanholdige fødevarer. Når vi spiser disse, så produceres der Serotonin, som er med til at forbedre vores søvnkvalitet. Det er sammen med aftensmaden vigtigt, og det virker godt på søvnen - i modsætning til, hvis man f.eks. giver barnet en masse sukkerholdige fødevarer lige inden sengetid, så kan det være svært at få barnet til at sove…
Godnatgrød må i princippet gives, så længe barnet nyder det og sover godt på det. Om barnet er 1, 2 eller 4 år betyder for mig ikke noget, så længe barnet trives og sover godt. For mange børn er det ...
... et rigtig hyggeligt ritual, at barnet efter aftensmaden kommer i bad, gøres klar til natten og så sætter sig til bordet, får en godnatgrød, får børstet tænder og bliver puttet. De nyder det, får koblet helt fra og er derefter parate til at sove.
Godnatgrød skal altid serveres adskilt fra aftensmaden, f.eks. med et bad imellem. Grøden hænger sammen med det at skulle i seng. Det er ikke sådan, at man kan afvise aftensmaden og få grød i stedet:)
Det lyder som en god plan lige nu at putte hende 19.30 og lade hende sove til kl 06 (eller hvornår hun nu vågner:)) - og jeg kan godt se, at det kan blive lidt svært at nå grøden. Enten skal I så spise lidt før - eller også kan du i stedet for grød måske prøve at give hende en banan og se om hun vil have glæde af denne. Hvis grød eller banan ikke har nogen effekt på hendes søvn, så kan I naturligvis springe den over.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

