Brev:

Optimering af kost til 4 årig

---

Kære Helen.

Mange tak for dit svar. Det er helt klart brugbart med nogle forslag, som vi er spændte på at prøve af.

Det er bemærkelsesværdigt, at hver eneste gang min mavefornemmelse siger mig, at en strategi/handling, vi prøver af, taler om at afprøve eller får tilrådet af andre, ikke er helt god, fraråder du det også i dine bøger og breve. Samtidig synes dine alternativer langt mere rigtige for mig. Så det er virkelig dejligt og giver selvtillid omkring min opdragelsestilgang. Jeg deler fuldstændig din tilgang og læser med glæde og nysgerrighed om det i din nye bog.

Der melder sig lige nogle spørgsmål i tilknytning til dine råd og herunder først lige en lille nervøsitet: når du skriver, at det er en god idé at ”sætte ord på, hvad hun kan og hvorfor hun er verdens dejligste 4 årige pige - så hun stille og roligt får en indre følelse af at være noget helt specielt og finder ud af, at hun ikke behøver sin sut for at være det…”, tænker du så, at vi måske ikke har formået at give hende den følelse? Præcis det spørgsmål udgør nemlig en ret stor angst hos mig. Det er nok det allervigtigste for mig her i livet, at jeg formår at give mine børn et rigtig godt selvværd, og hver gang jeg gør noget, der ikke er ’efter bogen’, sår jeg tvivl om min evne til det. Selvom jeg godt ved, at alle fejler ind imellem.

(Angående vores datters søvn, så vil vi være mere obs på, at putte hende lidt tidligere. Sjovt nok har hun, efter jeg skrev til dig, ikke kommet ind til os mere en enkelt gang og vi har ikke hørt ret meget til hende, efter at jeg fandt på, at lægge et sengetæppe oven på dynen og stoppe det ned under sidekanterne på sengen. Så er det langt sværere at få dynen sparket af – det spiller tilsyneladende en væsentlig rolle.)

Det med kosten har jeg faktisk selv tænkt på kan spille en rolle for trætheden, og jeg vil gerne spørge lidt til det. Uden at være fanatisk, så går jeg op i og har en god viden om sund mad, men trods det, er jeg ikke tilfreds med min datters kost. Siden hun begyndte på grød og mos som baby har hun været lidt madskeptisk måske sammenhængende med problemer med forstoppelse. Den har forfulgt hende og vi har måttet give lactulose og siden movicol. Da hun smed bleen for snart halvandet år siden, var hun næsten ude af movicolen, men blestoppet gjorde, at hun holdt afføringen tilbage, og det er hun blevet ved med at gøre så snart vi prøver at trappe ud af movicolen. Så hun får det stadig.

Jeg tænker, at ...

---

---

... disse store problemer med forstoppelse kan hænge sammen med, at hun ikke er (og fra start har været) nysgerrig over for mad og ikke hører til de mest spisende (selv er vi glade for god mad og viser hende, at det er dejligt og hyggeligt at spise). Af den grund har vi nok været mest fokuseret på mængden af mad hun får spist. Naturligvis ikke sådan, at hun får en masse usundt, men fx sådan, at hun nogle gange får lov at få ketchup på maden. Desuden er hun ikke blevet introduceret for så meget forskelligt, som vi egentlig gerne ville. Eller det vil sige, at vi ikke har været gode nok til at vedblive at servere noget, som hun i første omgang har afvist. På den måde kan jeg i bagklogskabens klare lyse se, at hun ikke er blevet tryg ved så meget forskelligt mad (jf. din øjenåbnende artikel om kræsenhed vs. fødevare-neofobi). Nu beder vi hende smage, når vi får noget nyt. Oftest siger hun med det samme, at hun ikke vil have det, men vi oplever alligevel mere og mere, at hun godt vil have lidt. Så det går da den rigtige vej. Vil du mene, at vi skal insistere på, at hun smager? Det hænder jo, at hun ikke vil, og jeg tænker det er dumt at presse, så hun kan få negative oplevelser med maden.

Grundet hendes forstoppelse har hun også fået meget tørret frugt. Pt. får hun det ikke så meget – en figenstang hver anden dag ca. – ofte på vej hjem fra børnehave. Og den er jo meget rig på frugtsukker, der kan få blodsukkeret i vejret. Hun får den ofte sammen med en ostehaps. Generelt set, får hun i mine øjne for lidt grove grøntsager, for lidt varieret pålæg og lidt for sukkerholdigt tilbehør som ketchup og remoulade samt lidt for meget af snacks, der får blodsukkeret op. Når jeg skriver det, føler jeg mig ret dum, for hvorfor har vi ikke bare undladt at introducere sådanne ting eller begrænset dem langt mere. Det skyldes en angst for, om hun får nok at spise. Hun begyndte, at dale lidt i vækstkurverne fra hun startede på mos/grød.

Jeg synes dog det går den rigtige vej, og det har hjulpet, at hun dækker bord, siger ”værsgo og spis” etc., men jeg er stadig ikke tilfreds, og vil derfor gerne høre nogle flere tanker fra dig om, hvordan vi kan optimere hendes kost, få hende til at blive tryg ved flere sunde fødevarer, mindske det sukkerholdige, og samtidig sikre, at hun får nok at spise? Det er jo noget med at få ændret nogle vaner og mønstre uden at det forårsager konflikt og modstand fra hendes side.

På forhånd mange tak.

Bedste hilsner, Tine

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---