Svar: Amning ved sygdom
Kære Kirsten
Det er synd at din lille dreng er blevet syg, jeg håber at han snart bliver rask igen.
Man kan sige at med den alder han har nu, hvor mange børn selv begynder at trappe amningen ned eller sige fra, da gør han lige det modsatte, netop fordi han er syg. Det er jo helt naturligt, det er trygt at ligge ved brystet, at mærke nærheden og varmen, det mest kendte og samtidig er den lune mælk rar at få igennem halsen og løsner i næsen mv.
Som du selv er inde på, så er det jo vigtigt at din dreng får væske og det kan være svært at få ham til at tage føde til sig, som du beskriver ham. Du kan dog godt forsøge og du kan jo med den alder han har give ham stort set alt, så kræsekost og opfindsomhed er næste projekt - bare for at bibeholde de gode spisevaner I var kommet ind i.
Når det er sagt, så er det dog også vigtigt at han netop nu, hvor han har det dårligt får lov ti lat føle sig tryg og du derfor bibeholder amningen.
Jeg mener altså at det vil være fint at du fortsætter amningen, men at du samtidig skal forsøge at give ham lidt kræsemad. Derudover så er du jo ...
... allerede klar over at det vil komme til at kræve ekstra styrke hos dig, at få skruet ned for amningen igen. Og i og med at hans sygdom netop falder sammen med et tispunkt hvor han måske normalt ville trappe ned for amningen, så kan du ikke forvente at han selv vil sige amningen fra. Det bliver derfor højst sandsynligt dig, der skal tage beslutningen om at nu er det slut og du kan ikke forvente at han selv vil sige fra.
Med hensyn til amning sammen med mad, så behøver han ikke dette længere med den alder han har. Det kan være godt at blive ammet om morgenen, da det er en dejlig rolig måde at vågne på og da det giver lidt tid og ro, før indtagelse af morgenmaden og det kan være godt at amme til natten, da det er en dejlig måde at sige 'tak for idag' på. Nogle gange vil han måske også have behov for amning i løbet af dagen, fordi han er ked af det eller lignende, men han burde med den alder han har nu kunne klare sig med amning morgen og aften og i øvrigt tage resten af sit behov for mælk på en kop i løbet af dagen.
Fortsat held og lykke med det hele og rigtig god bedring med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

