Svar: For meget eller for lidt at spise?
Kære fortvivlede mor
Tak for dit brev - og fortvivl ikke!
Når jeg lægger antal milliliter modermælkserstatning sammen, så får jeres dreng 1015 ml mme i døgnet. Det må han gerne få, han er jo kun 5 måneder gammel og det lyder som et helt reelt behov.
I takt med at han begynder at få skemad flere gange dagligt, kan drikke lidt mere vand af kop osv. så vil hans behov for mælk naturligt blive nedsat. Det vil være forventeligt at han, når han er 6 måneder gammel, spiser skemad 3 gange dagligt (morgen, frokost og aften) og derudover begynder med lidt mellemmåltider (formiddag og eftermiddag) - og det gennemsnitlige mælkeindtag i 6 måneders alderen vil være mellem 800-900 ml. Så for mig lyder det rigtig fint, det du fortæller og lige efter bogen:)
Der er i Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger ændret lidt i anbefalingerne omkring børns indtag af modermælkserstatning, og de anbefaler nu at børn ved 6 måneders alderen får ca. 110 ml/pr kg. Man starter med en beregning der hedder 170 ml pr kg ved en måned og trapper ned til 110 ml/pr kg. ved 6 måneder. Da jeres dreng er 5 måneder skal han således have mere måske mellem 120-130 ml pr kg. Jeg ved ikke, hvad jeres dreng vejer, men hvis han vejer f.eks. 7 ...
... kg, så skal han altså have mellem 840-910 ml. Vejer han mere, så skal han have mere…
Og når det er sagt, så skal man tage hensyn til barnets vækst, udvikling og trivsel og man kan derfor ikke give helt specifikke anbefalinger for barnets indtag af modermælkserstatning. Det er også vigtigt at lytte til barnets behov og støtte barnets selvregulering. Sundhedsstyrelsen skriver blandt andet derfor:
"Barnet bør ikke presses til at tømme hele flasken, men omvendt skal det barn, der tømmer flasken fuldstændigt og stadig virker sulten, have mere. Det er således vigtigt at være opmærksom på barnets signaler og acceptere, at det flaskeernærede barn kan have svingende appetit". Citat, SST: Ernæring til spædbørn og småbørn - vejledning til sundhedspersonale 2015.
Så igen - et indtag på ca 1000 ml mme i døgnet, lyder helt okay. Som du skriver, så er din dreng sulten, og han skal naturligvis have den mælk, som han viser behov for. Når han bliver omkring 6 måneder, vil det være rigtig fint, at du erstatter flasken kl 7.30 med en morgengrød, og så kan han stadig få sine 100 ml før han puttes til formiddagslur.
Håber dette giver lidt ro - og tusind tak for dine søde ord til mig om min brevkasse og mine svar:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

