Annonce

Annonce

Brev:

Terrible twos


14. marts 2015

Kategori:
Alder:
2 år, 1 mdr.

Terrible twos

Hej Helen,

vil du godt være sød at fortælle mig, hvem hulen, der har taget min søde, rolige og nysgerrige datter og erstattet hende med en tikkende bombe?

Vores yngste datter fyldte 2 i januar og har altid været mere temperamtensfuld end sin søster, men dog altid på den gode måde. Hun havde kolik de første 3 mdr. og vågnede hvert kvarter hele natten igennem, frem til hun var 8 mdr., men derefter er hun blevet god til at sove. Hun er mere robust, både fysisk og mentalt, sover bedre og har mere appetit, men på det seneste har hun udviklet en så ekstrem vilje og selvstændighed, at vi andre nærmest ikke kan være i huset mere.

For det første, må far overhovedet ingenting. Det er kun mor, der duer. Sætninger som "NEJ, FAR!", "mor gøre!" og "gå væk, far" er noget, vi hører et utal af gange i løbet af en dag. Vi efterkommer dog ikke hendes ønsker, for vi vil ikke drives rundt med, men når far skifter, putter mm, foregår det under stor skrig og skrål, spark og kast med ting. Hun bliver så frustreret, når hun ikke får sin vilje.

Hun kan finde på, at nægte, at spise sin morgenmad - bare fordi! Når vi så er ved at være klar til at tage af sted, så skal hun pludselig spise. En enkelt gang har jeg ladet hende komme af sted uden morgenmad, dog med en karton yoghurt i tasken, men jeg var i tvivl om, hvorvidt hun forstod konsekvensen af sin stædighed. Hun er fræk som en slagterhund. Hun er begyndt at spytte maden ud, tilsyneladende for at sætte os på prøve. Selvom vi irettesætter hende, bliver hun bare ved og ved.

Når hun får et nej eller noget ikke går efter hendes hoved, smider hun konsekvent med det, hun står med i hånden. Hun sparker til ting, der ligger på gulvet eller river ting ned fra hylderne. Hun slår også sin søster og de andre børn i dagplejen, hvis hun bliver sur og ...


Annonce

... selvfølgelig hyler og skriger hun. Skal der ryddes op, surmuler hun og reagerer fysisk. Hun vil bare selv bestemme!

Vi prøver at opretholde en god tone, uden at råbe af hende, men hun er fuldstændig ligeglad. Vi er i tvivl om, hvorvidt hun forstår os, når vi prøver at forklare, hvorfor hun ikke må det, hun har gang i. Vi har prøvet at ignorere hende i et hidsigshedsanfald eller når hun prøver grænser af, og vi har prøvet at sende hende på værelset. Dette virker lige kort og så er den gal igen. Vi deles om opgaverne med hende, selvom hun kun vil have mor. Når hun nægter at følge med, har vi prøvet bare at gå vores vej. Det virkede på hendes søster, men det virker overhovedet ikke på hende. Hun er fuldstændig ligeglad.

Jeg er bange for, far er ved at udvikle uheldige følelser i forhold til hende, så vi har indført, at hun og far gør nogle ting alene, så de kan få et bedre forhold, men så snart, de er hjemme igen, vender tingene tilbage til normalen.

Vi lader hende altid gøre ting selv, når hun ønsker det. Hun kan selv tage tøj på, spiser næsten uden at spilde, kan hælde vand op i en kop og diverse andre ting. Vi roser hende, når hun når nye mål, som f.eks. udtaler ord rigtigt, tæller til 10 eller lægger et puslespil.

Generelt er hun en dygtig pige, der er både praktisk og kreativ. Hun er et ordensmenneske og hun elsker at tegne. Hun er noget af en entertainer, som laver sjov hele tiden, griner, synger og pjatter. Hun har hænderne skruet rigtigt på og er motorisk godt begavet, men hendes sprog er ikke så godt udviklet, som hendes søsters. Jeg ønsker ikke at sammenligne de to, men min fornemmelse er, at hun reagerer fysisk fordi, hun ikke kan udtrykke sig så godt endnu. Hun er dog ikke bagud sprogligt.

Så...... hvad i alverden gør vi med vores lille tasmanske djævel?

Med venlig hilsen
Mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce