Annonce

Annonce

Svar: Søvn - 3 eller 2 lure?


16. marts 2015

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev :)

Jeg synes umiddelbart ikke, at I skal skære en lur væk - da jeres dreng lige nu er inde i en periode, hvor han sover kortere lure, så vil han naturligt have brug for den ekstra lur i løbet af dagen. Det er netop vigtigt med de afbræk, som lurerne giver ham, fordi han der får bearbejdet lidt af dagens oplevelser og dermed har overskud til at opleve og lære mere.

Hvis han sover så kort en middagslur, så vil hans eftermiddag blive alt for lang, hvis ikke han får lov til at sove en powernap sidst på dagen - så det skal han naturligvis have lov til. Du må ikke holde ham vågen mod hans vilje og behov. Samtidig har han en alder, hvor han naturligt har brug for netop 3 lure dagligt.

Jeg synes, det lyder som om, at I lige nu skal forsøge at arbejde på igen at få ham til at sove lidt længere. Det lyder som om at han vågner, fordi han skifter søvnstadie - og i stedet for at komme videre i søvnen, så vågner han op. Det er sådan, at hans søvn netop nu begynder at indeholde mange flere stadier. Rent fysiologisk begynder hans søvn nu i sammensætning at minde lidt mere om den søvn, du selv har - og mange børn har svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet - og søvnstadiet kan netop komme mellem 25-40 minutters mellemrum.

Da han lige nu har tendens til at våge op efter 25 minutter, vil det derfor være rigtig godt, hvis du kan stå parat og lulle ham ind i søvnen, før han vågner. Du kan hjælpe ham ved f.eks. at trille barnevognen. Enten gå så lang en tur at du passerer de 25 minutter, hvor han derefter så sover videre eller ved at stå parat og trille vognen, når han begynder at røre på sig og viser tegn til at ville vågne.

Du kan også vælge at lægge dig med ham i dobbeltsengen, så han kan mærke dig og får din nærhed og tryghed. Det kan også gøre, at han sover videre. Du får på den måde også selv mulighed for at hvile dig midt på dagen, og I må således gerne lige nu prioritere en middagslur sammen i dobbeltsengen.

Og så kan du f.eks. også tilbyde ham lidt ekstra mælk ...


Annonce

... på flaske. Hvis han ikke har drukket helt op før han falder i søvn, så må du godt tilbyde ham en lille tørstslukker, når han efter 25 minutter viser tegn på at ville vågne - og altså ved hjælp at flasken få ham til at sove videre. Det er okay at bruge dette kneb lige nu - det kan være værd at prioritere netop for at få ham tilbage i rytmen med længere lure igen.

Du kan også overveje, om det mon vil hjælpe ham hvis du i en periode lægger et bad ind mellem formiddagslur og middagslur. Det at få et bad kan trætte ham ekstra både fysisk og mentalt, og det kan være med til at gøre, at han måske kan sove en lidt længere middagslur efterfølgende.

Og så kan du naturligvis også overveje, om han måske skal til at have lidt mere skemad, og en plan kunne så se således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre

Morgen 8: Tilbydes en lille portion grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11: Grød eller grøntsagsmos, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl 13


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 16: Flaske

Sover en lille powernap

Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop.

Flask og puttes til natten ca 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske (drømmemåltid)

Midt nat 03: Evt. en lille flaske...

Du må gerne forsøge at holde fast i spisetiderne, så de ligger nogenlunde fast, uanset om han sover ½ - 1 eller 1 ½ time… Men det kan naturligvis være svært, for sover han meget kort, så vil du ikke kunne holde ham vågen til at spise og er han træt og viser behov for at sove, så må han puttes. MEN - prøv at hjælpe ham med at sove længere - det lyder for mig som om at han vågner på grund af søvnfaseskift og altså på grund af at hans søvn rent fysiologisk ændrer sammensætning. Det er her ikke nogen løsning at fjerne søvn, men derimod en god løsning at hjælpe ham til at komme videre i søvnen og igen sove længere…

Du kan læse mere om søvn og søvnstadier osv. i min bog "Helens bog om børn og søvn":)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Autostol

Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.

Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.

For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.

Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...

Læs mere i Babylex

Vitaminer præmatur

Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:

D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:

Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.

Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce