Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke spise og sove om natten


26. januar 2005

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Rikke

Nu er det jo meget svært at give dig en præcis grund, når jeg ikke er til stede og kan se, hvad der foregår; men her får du lidt af mine overvejelser.

For det første skal du overveje, hvor meget mælk og vand din datter får i løbet af dagen. Det fylder jo imaven og kan være med til at give en falsk mæthedsfornemmelse. Det er naturligvis vigtigt at hun får væske, men det er samtidig meget vigtigt at du ikke kommer til at give hende væske i stedet for mad.

En anden ting er at hun måske trænger til at få nye smagsoplevelser, nye synsindtryk og nye oplevelser. Derfor kan du forsøge at give hende mere fast føde og lade hende få meget mere af den mad, som I selv har på jeres tallerken. Altså begynde at give hende meget mere familiemad.

Det bliver således vigtigt at I spiser sammen ved bordet og at du ikke fokuserer på at hun skal have sin grød, men mere fokuserer på at nu spiser I sammen og hun tilbydes mere mad, som I andre spiser.

I 8 mdr´s alderen kan de fleste børn godt tygge også selv om de ikke nødvendigvis har tænder. Men det skal være meget små bløde stykker brød og blodkogte grøntsager og godt kogte pastaskruer.

Jeg vil derfor foreslå at du forsøger at tilbyde hende en tallerken med lidt forskelligt som også appellerer til synet. Det vil sige at hun f.eks. kan få lidt små bløde stykker brød med smør på, lidt bær og frugt i stykker, lidt kogte ærter og majs, advokado i små stykker, rød pebberfrugt, pasta, kylling osv. Altså bløde og milde ting, men som samtidig i ...


Annonce

... farverne appellerer (gul, rød, grøn) på en tallerken er trods alt mere appetitvækkende end en kedelig grå leverpostej.

Samtidig kan hun selv være med til at spise og bruge sine hænder, så det at spise ikke er en passiv rolle, hvor du fører skeen til munden. Prøv også at lade hende spise med en gaffel. Du hjælper hende maden på gaflen og hun putter den i munden. Hun er stadig lille, men det kan lade sig gøre - det er set før:o)

En kombination af både grød, mos og mere fast føde, skaber variation og forhåbentlig fornyet interesse for at spise. Hvis hun er for lille til at kunne kapere små stykker mad, så må du vente et par uger mere, så hun er nærmere de 9 mdr, men jeg synes det er et forsøg værd.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: grød og/eller mælk
Formiddag: en ½ bolle med smør og små stykker frugt, vand af kop
Frokost: Grød/mos eller små stykker brød med smørbart pålæg og lidt godt kogte ærter, majs og lignende, mælk eller vand af kop
Eftermiddag: en lille portion a38 med lidt frugt, vand af kop
Aften: små stykker grøntsager, kogt kød, fisk, pastaskruer mv. Evt. frugtgrød til dessert. Mælk eller vand af kop.
Sen aften: mælk

En sidste tanke er at du skal overveje om I har det godt hjemme i øjeblikket. Nogle børn protesterer, hvis de oplever en form for uro i hjemmet, netop ved at knibe munden sammen. Det er en måde at kontrollere og når hun lukker munden, så kontrollerer hun jo det at spise. Det var bare en tanke som du kunne tage med.

Fortsat held og lykke med hende.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Amning og sex

Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.

Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.

Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...

Læs mere i Babylex

Taktilsansen

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.

Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder


Annonce