Brev:
6 uger og svært ved at sove
Kære Helen,
Jeg går ud af mit gode skind! Jeg er blevet beriget med mit tredje barn, som har svært ved at sove om dagen.
Min lille pige er knap 6 uger, og der tegner sig samme søvnmønster hos hende som med brødrene. Falde i søvn metoden lige nu er at hun enten falder i søvn i en trillende barnevogn eller i armene/slyngen hos mig. Hvis jeg går med hende i barnevognen over og henter drengene i børnehave/vuggestue, står hun 9 ud af 10 gange og græder, når vi kommer ud. Stopper igen når jeg triller og vågner når vi kommer hjem. Hvis jeg sidder med hende i armene, ofte svøbt i dynen, vågner hun også få minutter efter at jeg lægger hende fra mig. Nogle ganske få gange har hun taget længere stræk i barnevognen, men jeg har ingen anelse om hvorfor og hvornår.
Hun vil ikke bruge sut, og brystet kan heller ikke altid berolige hende (selvom jeg nu heller ikke vil bruge det som "sovemiddel"), og jeg ved ikke hvordan jeg ellers kan få hende til at falde til ro, ud over at trave rundt med hende. Jeg ville ønske at jeg vidste hvad jeg gjorde forkert, siden det er alle tre børn der har/haft svært ved at overgive sig til søvnen. Jeg kan åbenbart ikke hjælpe dem til det.
Jeg er træt, træt, træt af skrigeri ifm søvn, jeg har dårlig samvittighed over at jeg ikke kan være ude ...
... med mine drenge om eftermiddagen (som de rigtigt gerne vil) med en sovende baby i barnevognen mine babyalarmer samler støv, og jeg er dødtræt af mødre der siger "mit barn falder i søvn bare jeg putter ham i barnevognen" eller "hun sover som regel tre timer i streg".
Kan jeg gøre noget for at gøre indsovningen bedre, eller skal jeg bare acceptere at nogle børn åbenbart har meget brug for hjælp til at sove?
Jeg ammer fuldt, hver 2.-3. time døgnet igennem. Hun prutter en hel del, men virker ikke umiddelbart generet af det. Hun kaster nogle gange op, nogle gange pga hoste nogle gange uprovokeret. Det er for meget til at jeg vil kalde det gylp. Hun virker tilpas efter sådan en omgang.
På den tid jeg har skrevet dette til dig (ca 20 min) har jeg trillet hende i søvn fire gange.
Jeg føler mig så begrænset af at bøvle med det søvn, jeg giver ikke drengene fridage mere fordi jeg bruger så meget krudt på at hjælpe den lille til at sove, jeg orker nærmest ikke mødregruppe, siger nej til cafebesøg, må generelt tilpasse mig hendes søvn og det virker ikke som om hun får søvn nok fordi jeg bare ikke kan hjælpe hende hele tiden. Jeg havde sådan håbet at tredje gang ville være anderledes. Jeg synes det er rigtigt træls og det gør mig ked af det.
Med venlig hilsen
Mette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.